Som anmelder skal man finde ord, så selvom det er fristende at nøjes med at skrive, at dette album er så godt, at jeg ikke kan finde ord for det, så skal jeg gøre mit bedste for at variere superlativerne. For I Am Kloot overbeviser konstant.
Læs hele indlæggetMusiknyheder
Plader, film, bøger, demoer
Koncerter & festivaler
Interviews og reportager
Cd’er, t-shirts og koncertbilletter
Det bedste på David Rotherays solodebut er i absolut verdensklasse. Undervejs bliver det genremæssigt en anelse for søgende, og i momenter kan udtrykket blive lidt vel højtravende. Men det ændrer ikke på, at Rotheray får markeret sig som en sangskriver af allerhøjeste kaliber.
Forestil dig et band som Sleeper – og tilsæt en kæmpe portion energi og skru guitaren op til firedobbelt styrke – så har du et nogenlunde billede af Sky Larkins udtryk på “Kaleide”. Tempo er energi er så højspændt, at det er vanskeligt at komme tæt på det, bandet vil lytteren.
Publikum var tydeligvis begejstrede for genhøret med de gamle klassikere, og ingen kan tage fra Pretty Maids, at de har en trofast og loyal fanskare, der denne aften fik, hvad de kom for at høre.
Bill Kirchen har rutinen og erfaringen og bruger den i alt for høj grad på dette album, der ikke bringer meget nyt til musikkens historiske optegnelser. Elvis Costello leverer en pragtpræstation som gæstesolist – men bortset fra hans optræden, er der ikke voldsomt meget at skrive hjem om hos Bill Kirchen.
Tunge beats, en tung bas og bip-bip-lyde er underlagt et højt tempo, som var det Pacman på speed, der løb forvildet rundt i sine labyrinter. Umiddelbart sjovt og opfindsomt, men i længden kan den lidt for lette elektro dog ikke løfte et helt album op til at blive vedkommende eller synderligt mindeværdigt.
Der sker en masse på Terminal inden for ind til flere genrer. Mest af alt lyder inspirationen som om den stammer fra 60erne og musicals. Hvis man er til den slags, så skal man nok have en fest med dette album, hvis ikke, så flyder det hele hurtigt sammen.
Det kan umuligt være tilfældigt, for der hersker et vigtigt udtryk for selverkendelse og indsigtsfuldhed i titlen på Korn´s nye album Korn III – Remember Who You Are, for efter et par middelmådige udspil har Korn gjort det rigtige. De har skuet tilbage til begyndelsen.
Gutter Island Festivalen blev afholdt første gang i 2000, men der er ikke noget der tyder på, at festen er ved at være slut for det lille eksklusive publikum af psychorockabillies og hardrockere, der hver andet år mødes til et brag af en fest. Masnedø-fortet lægger rammer til en unik musikoplevelse af de sjældne, hvis man er til den autentiske garagerock, i selskab med folk, der ved hvad det handler om.
Det generelle indtryk af denne Ep fra The Norman Conquest er, at bandet stadig er fremragende i arrangementer og opbygninger. Melodierne er generelt pæne og fine, omend de kant tåle et par kilo mere i tyngden, mens produktion og vokal bliver en tand for pænt i længden, og gerne må have lidt flere muskler og råstyrke.
Kellermensch lyder ikke som tidligere. Væk er den tonstunge bund. Væk er den splintrende intensitet. Væk er Christian Sinnermanns brøl fra de dybeste lag af frustrationens rum. I stedet mødes man af et, om ikke lysere, så mere let udtryk på Narcissus’ fire nye numre.
En Kyuss reunion har været mange stonerrock-fans våde drengedrøm de sidste 15 år. Kyuss er nemlig stadig kongerne af ørkenrock, selvom de gik i opløsning i 1995. Bandets medlemmer fortsatte i andre bands som bl.a. …
Som vi kunne berette om den 20. juli, så har The Avett Brothers en live-cd/dvd klar til udgivelse den 5. oktober. Titlen er Live, Volume 3 og nu er tracklisten klar:
Cd:
1. Pretty Girl from Matthews
2. …
