Der er kolorit på livet hos britiske Devonté Hynes a.k.a. Lightspeed Champion. Rufus Wainwright møder Mika og aftaler, at de aldrig skal gå den kommercielle vej, men i stedet pille al glatpolering og tilretning af deres numre, og lade dem leve på eksplosiv energi og milliarder af idéer.
Læs hele indlæggetMusiknyheder
Plader, film, bøger, demoer
Koncerter & festivaler
Interviews og reportager
Cd’er, t-shirts og koncertbilletter
Hvorvidt pladen er omsættelig på det japanske marked må stå ubesvaret hen, men under vores breddegrader kan det kun være Megadeth die-hards der vil investere i Tokyo Jukebox. Men dem er der jo også en hel del af.
Det bliver overordnet for ensformigt, selvom evnerne og kvaliteten klart er tilstede. Kun sjældent får jeg dog lyst til at skrue den rigtige vej på volumen-knappen, og kun et par gange undervejs kribler det i fingrene for at lytte til samme nummer en enkelt mere.
Lamb of God beviste, hvor vigtigt for lyd og stemning det er, at være hovednavnet og dermed kunne levere varen på egne præmisser. Lys og lyd ramte plet, og i samarbejde med den udsolgte sal, løftede de stemningen til et niveau, jeg ikke tidligere har oplevet i Store Vega. Knyttede nævner, djævletegn og hoppestemning prægede publikum helt til bageste række.
Det er smukt, talentfuldt, stærkt, følsomt og imponerende. Men det er også en smule for søgende. Marie-Louise Munck søger ikke afvekslingen ofte nok, og når hun gør, så søger hun lidt for langt fra kernestyrkerne i det varme, smukke, melankolske lydbillede.
The Soft Pack bider sig fast i struben og holder ubønhørligt fast albummet igennem. De amerikanske lømler har leveret et kompromisløst og bundsolidt album, med masser af melodiske skud fra boven og humor indenfor vesten.
Odenseanske Plök har med deres debut Sing Us Yr Guillotine Gospel smidt en flagrende og eklektisk rockudladning fuld af ungdommeligt vovemod og testosteron i kilometerhøjde på gaden. Intet synes umuligt og begrænsninger er ligeså udelukkede som paven til en Slayerkoncert.
Hvis JazzKamikaze skal spille sig ind i min musikalske nysgerrighed, skal de rette fokus mod de fine instrumentale og skæve skæringer der er på albummet, holde sig fra Mew plagiaterne og knuse deres autotuner med de tunge musikalske brokker, der indimellem gemmer sig på Supersonic Revolutions.
Mange vil med garanti vende ryggen til The Strange Boys på grund af den stenede stemning og skæve vokal, men giv dem en chance, for det er i mine ører et forrygende, charmerende og skævt bud på, hvordan rock’n’roll stadig kan fornyes indenfor de ældgamle rammer og dyder.
Det er et fint, forståeligt og sympatisk forsøg, Fionn Regan gør, når han forsøger at sætte mere strøm og energi i sin karriere. Men det er, når han selv stjæler billedet med sine sange, sine fortællinger og sin behagelige vokal, at han er noget særligt. Han sangskrivning kan ikke bære alt for megen elektricitet – det er nerven i vokalen og teksterne, der holder sangene flydende, og det er tydeligt på albummets mere afdæmpede numre.
Jo, han kan spille guitar som en mester. Han synger ganske fedt i sin rock’n’roll blues-stil. Men det er hørt en milliard gange før. Og melodierne, produktionen, arrangementerne bringer intet nyt. Det er som en kopi af en kopi af en kopi.
Efter en aften af de helt sjældne, da Heather Nova gæstede Koncerthusets Studio 2 den 12.11., fik diskant mulighed for at veksle ord over mailen med den ellers meget pressesky sangerinde og sangskriver.
Fra torsdag til søndag i denne uge er det muligt at komme til gratis koncerter i Århus. For som udgangspunkt koster festivalen ikke noget, men hvis man har lyst til at betale, så må man …
