Nye udforskere af den moderne blues-scene kan snildt starte her, for Risager leverer varen i høj klasse. Men har man fulgt artistens seneste albums fra sidelinjen, synes Track Record i lidt for høj grad at være ’endnu én i rækken’, fremfor et album, der markerer nyt fra den danske blueskonge.
Læs hele indlæggetMusiknyheder
Plader, film, bøger, demoer
Koncerter & festivaler
Interviews og reportager
Cd’er, t-shirts og koncertbilletter
På Yeasayers andet album er der skruet op for elektronikken er perkussionen ligger helt fremme i lydbilledet. Det er der blevet et rigtig godt album ud af. Men samtidig et album, der stritter i lidt for mange retninger til helt at fungere som album.
På Anna Rosenkildes første EP fremstår hun som en talentfuld sangerinde, der skal smide ydmygheden og pænheden og træde en tand mere i karakter. For alle elementer er tilstede for, at dette kan blive rigtig godt. Og det bliver det, ligeså snart Anna Rosenkilde bliver lidt mere bidsk og smider ydmygheden.
Den danske sangerinde Annika Aakjær slog pænt igennem med sit debutalbum Lille Filantrop. Nu er hun klar med opfølgeren, der trods debutens mange styrker, overgår niveauet med flere længder. Missionær er et stærkt, modent og slagkraftigt popalbum med masser af kant, nerve og personlighed.
Målgruppen har garanteret allerede et par håndfulde udgivelser med andre kunstnere, der lyder nøjagtigt som dette, og derfor kan det synes relativt unødvendigt at investere i Druedahls rare røst og pæne sange.
Målgruppen er sikkert ganske smal, og det lykkes sikkert ikke duoen at sælge så voldsomt mange eksemplarer af 13 Songs, der ellers burde være et album, der kunne forene musikelskende generationer med hang til dybde, nærvær, følsomhed og kunstnerisk udfordring.
Havde Mesh klippet en tå og hugget en hæl, var det blevet et endnu stærkere produkt de havde imellem hænderne. Mesh tror utvivlsomt på sig selv, men deres synthpopskabelon og forelskelse i forfølgelsen af et godt og catchy omkvæd, bør begrænse tidsrammen betragteligt for at undgå, at friskheden aftager og kedsomhedens grimme ansigt melder sin ankomst.
Claire Voyant spiller en form for semi electrogothpop på Lustre, og selvom bandet uden tvivl vil lade os tro, at de er fulde af passion og leverer storladen og pompøs poprock henvendt til lytterne med store emotionelle temaer, er det lidenskabsløst og søvndyssende at lytte til.
Yamon Yamon har rødder i den amerikanske eksperimenterende popscene, men hans album “This Wilderlessness” udsendes fra Sverige. Og det er et album med små finurligheder, der er gemt godt væk bag indie-arrangementer, der kringler sig snørklet rundt i sig selv og hinanden med afsæt i guitarer og traditionelle rockinstrumenter.
Seneste album fra Gray, Draw the Line fra 2009, kom naturligt nok til at have en stor rolle i aftenens set. Mens albummet fremstår en smule pænt, med ballader der i længden ligner hinanden en del, så formåede han at puste lidt liv i sine nye sange denne aften. Han var energisk på scenen og blev bakket op af et rutineret band.
Som helhed er der absolut interessante momenter hos ditbandmitband, og når de rammer deres ypperste, så er det virkelig godt. Men det er som om, at albummet favner lidt bredere, end det behøver.
Efter en aften af de helt sjældne, da Heather Nova gæstede Koncerthusets Studio 2 den 12.11., fik diskant mulighed for at veksle ord over mailen med den ellers meget pressesky sangerinde og sangskriver.
Punkbandet Rancid har aldrig været bedre end de var på …And Out Come the Wolves fra 1995. Med en blanding af hårdtslående numre blandet med stærke reggae- og skainspirationer byggede bandet flot videre på arven …
