det bliver lidt for velfriseret i længden. Det stritter simpelthen for lidt musikalsk og der mangler noget der for alvor stikker ud, der kan fastholde min opmærksomhed og pirre mine sanser. At bandet præsenteres som en blanding af solfyldt 60´er rock iblandet en god portion 90´er grunge fatter jeg ikke, for der er ikke skyggen af grunge under den timelange koncert.
Der var fest helt nede på de bagerste rækker til drømmesetlisten fra et band, der virkelig forstod at løfte Orange til det niveau, scenen er beregnet til. Dét må du godt, Julian!
Love Shop stod for den første koncert, hvor man i høj grad lagde mærke til at der pludselig var folk med en-dags billetter til stede, da publikum indbefattede børn og gråhårede kvinder, sammen med resten af dem, der havde været der hele ugen. Et så blandet publikum siger lidt om hvad Love Shop kan med deres musik.
Der er ikke noget at sige til, at der er fest fra pitten og helt ned til tribunen med så velspillende og veloplagt et band, der ikke lader muligheden gå fra sig for at fyre godt op under publikum.
Rent musikalsk var det en fremragende koncert med særdeles smukke og veleksekverede sange, mens den anden mere underholdningsmæssige side af koncerten, som jo også er en stor del af begivenheden, faldt totalt til jorden.
En stilfærdig og lys vokal med fine fraseringer møder et publikum, der spredt har samlet sig foran Odeons røgfyldte scene, mens de selv damper af efter morgenregnens taktfaste nedfald.
Killing Joke skal som nævnt ses om aftenen under mere intime forhold. Her forblev man lidt for distanceret og kunne for nemt gemme sig for deres aggiterede frontalangreb. De bliver for ufarlige under sådanne forhold og stille men ubønhørligt raslede koncerten ned ad listen over begejstrede live-oplevelser, som timen skred frem.
Der var et sølle fremmøde, men ukendte Api Uiz var desværre oppe imod Love Shop, John Grant, Tallest Man On Earth og OFWGKTA og det er synd, for uagtet at ovennævnte bands sikkert spillede fortræffelige koncerter, snød man sig selv for en stor oplevelse i selskab med den energiske Bordeaux-trio.
Når had næsten bliver kærlighed Nok har bandet et navn, der emmer af had, men medlemmerne af EyeHateGod virkede nu som nogle ganske…
Et tændt og højtspillende band mødtes af indifference Mastodon var en eklatant fejlplacering på Roskildes største scene. At kalde progmetallerne et hovednavn er ganske…
Mange vil nok mene at Arena havde været et bedre sted for en Raveonettes koncert, da deres koncerter ofte er intime og især Sune Wagner ikke er kendt for at være verdens mest udadvendte person på en scene, men efter at koncertens første nummer, var den skepsis fuldstændig væk.
Kvintetten Kylesa leverede en grundig blanding af Stonerrock, Sludge metal, psych og alternative rock med et hint til 90´er grungen på Pavilion ved indgangen til fredag aften. Amerikanerne gik til den fra start med en bestialsk fremdrift og power.
Conor Obersts tekster er hverdagsfortællinger fra en ung og engageret singer-songwriter med spindsfindige iagtagelser og en stor lyst til at videregive dem. Der er en tiltalende umiddelbarhed over ham, og bandets tilbagelænede og übercool attitude bakker ham flot op.
Der var lagt op til en tung start på fredagen, da Electric Wizard åbnede Pavilion scenen. Dååth skulle have leveret hidsig kompromisløs Death Metal, men istedet blev vi udsat for en seriøst tung omgang doom. Syv skiver har bandet på repertoiret og det forlød fra konferencieren, at deres bedste album lå tilbage i 97.
Der er lagt op til god gedigen og gammeldags rock-fest, da Kurt Vile and The Violators entrerer scenen på Odeon, hvor publikum har indfundet…