Anders L.A.: Sleep

Overbevisende 18-årig singer/songwriter

Den 18-årige københavnske singer/songwriter Anders L.A. leverer på de fire numre, han har fundet plads til på sin nyeste demo-ep, mange beviser på et fornemt potentiale, der kommer til udtryk gennem gribende og smukt anrettede sange. Vokalmæssigt er der lidt at lære, men fundamentet er usædvanligt stærkt, og det eneste der holder Anders L.A. fra at fremstå som en fuldt udviklet kunstner, er en snert mere tro på, at han i sig selv er stærk nok og ikke behøver læne sig helt så voldsomt op ad forbillederne, ligesom han er stærkest i sin vokal, når den leveres helt naturligt og ikke tilsættes den let vrængende facade, der af og til sniger sig ind.

Demoen åbner med nummeret ”Awake”, der er fin melankolsk singer/songwriter med akustisk udgangspunkt. Vokalen er fin, nummeret er flot opbygget, og den let tilgængelig melodi gør det naturligt for ordene at komme i centrum. Instrumenteringen er nydeligt afdæmpet, og det er som sådan kun den unødvendige andenstemme mod slutningen, der forpurrer billedet.

Den går igen på ”Be Kind Rewind” og er måske et forsøg på at skjule en vokal, som Anders L.A. måske selv synes mangler lidt fylde. Det er jeg dog langt fra enig i. Vokalen er superstærk, når den får lov at stå alene, for den er fyldt med så stor skrøbelighed og inderlighed, at den klæder disse melankolske numre fornemt. Ellers er demoens andet nummer mere elektrisk i udtrykket, men stadig holdt i en rolig og afdæmpet tone. De elektriske guitarpassager er imidlertid ikke helt min kop the, og de giver mig et indtryk af, at det ikke er på det guitartekniske, men snarere på stemninger og gribende opbygninger, at Anders L.A. har sine forcer.

Det indtryk bliver lettere udfordret på afslutningsnummeret ”Nothing Good Happens After 2 a.m.”, hvor vokalen er overbevisende med masser af rum og melankoli. Der er en tendens til en let vrængende kant, og det er unødvendigt, for den rene og naturlige vokal, som Anders L.A. andre steder leverer, er fuldt ud kompetent. Melodien er her mere underspillet, og referencerne til Jeff Buckley aldeles tydelige – ikke mindst i arrangementets eksplosions-fornemmelse mod slutningen, hvor den fornævnte guitarteknik til gengæld foldes ud i fuldt flor med en beskidt og forrygende guitarsolo.

Undervejs leveres også en lille folk-pop-perle, der understreger referencerne til kunstnere som M. Ward, Conor Oberst m.fl. Den ukulele-baserede ”Seasick” viser Anders L.A. fra en lidt anden side, hvor vokalen er fuldstændig straight og lige ud af posen. Melodien er simpel og udtrykket er lysere og emmer af optimisme og kærlighed. En aldeles stærk sang, der samtidig er med til at give et billede af, at Anders L.A. er en alsidig og kompetent musiker i flere retninger.

Den unge Anders L.A. overbeviser stærkt på denne demo, og de små kanter, der både kan være lidt for tydelige referencer og forsøg på at gemme sin ellers stærke vokal bag unødvendige facader, er detaljer, der bør kunne rettes til. Det vil gøre Anders L.A. til en yderst interessant mand på fremtidens danske rockscene.

Tags from the story

Skriv et svar