Death Rides a Horse

cover-deathridesahorse-demo-2009-300x300

Spaghettiwestern og stonerrrock

Death Rides a Horse (DRaH) er navnet på en ny københavnsk kvartet, der spiller dedikeret stonerrock med et solidt retroblik til både klassisk metal og sentressernes Black Sabbath-tunge meditative betonrock. Navnet er også titlen på en spaghettiwestern med musik af Ennio Morricone fra 1967 med Lee Van Cleef i hovedrollen som den sammenbidte revolvermand i det støvede landskab. Umiddelbart er der ikke nogen tydelig reference til lige præcis denne film, men så alligevel lidt. For på de to numre, der er på DRaH’s nye mini-cd, er der en tidløs tilgang til den beskidte garagerock, der efterhånden er blevet retrorock for den tredje generation af unge musikere, siden Toni Iommi & Co fyrede de første tidløse guitarriffs af for præcist 40 år siden.

DRaH spiller beskidt, langtrukkent (uden at være kedeligt) klassisk metalrock, med tydelige referencer til både Kyuss, Black Sabbath og Iron Maiden. Produktionen på de to numre er holdt skrabet, nærmest low-budget, og især vokalen ligger trukket helt tilbage i lydbilledet, hvilket får resten af bandet til at fremstå det mere støjende og fylde mere.

Det er svært at vurdere et band kun ud fra to numre, og jeg er sikker på, at DRaH vil fungere meget bedre live, end de gør på den fremsendte cd, men et kig på Myspace bekræfter i hvert fald, at københavnerne har både solid energi og et tilpas indadvendt drive til, at deres musik fungerer overbevisende. Hey ho, Silver!

Tags from the story

Skriv et svar