Maxïmo Park – Found on Film (DVD + CD)

dvd-maximopark-foundonfilm-2006-300x450

Forrygende fyldestgørende DVD-udgivelse fra hypede englændere

1995: Oasis, Blur, Pulp og Suede. 2005: Bloc Party, The Futureheads, Kaiser Chiefs og Maxïmo Park. Et årti skulle passere før musikverden igen var vidne til en sand invasion af britrock. I denne ”the second coming” var en forside på NME lig med et hitalbum, men i visse tilfælde var hypen ikke helt ufortjent. Det gjaldt ikke ved Maxïmo Park, der med nordbritisk accent formåede at kombinere Franz Ferdinands dansevenlige rock med en mere skramlet opdatering af 1980’ernes post-punk.

Maxïmo Parks debutalbum A Certain Trigger var både hæsblæsende og festlig men næsten altid med en snert af melankoli og eftertænksomhed, der gjorde at alle albummets 13 numre var særdeles lytteværdige. Det kan måske virke lidt overraskende at Newcastle-kvintetten efter blot et enkelt studiealbum og en b-side opsamling (Missing Songs) har besluttet sig for at udgive en DVD, men efter at have set denne generøse genistreg af en DVD, sender jeg mine skeptiske tanker til tælling.

Found on Film (hvis særprægede omslag minder mere om en fotobog end en DVD) indeholder først og fremmest en hel koncert fra Brixton Academy optaget i februar 2006. Med lettere grynede, men stadig varme og farverige billeder er koncerten filmet med mange kameraer, der opfanger den utrolige energi og gennemvarme glød bandets fem medlemmer synes at dele. Slowmotion bliver også benyttet en sjælden gang imellem med overraskende vellykket effekt (ligesom i deres musikvideo ”Going Missing”), eksempelvis når den intense forsanger Paul Smith fægter med så forunderlige bevægelser, at Ian Curtis ville vende i graven i ren jalousi. Bandet spiller fremragende og Paul Smith, forpustet eller ej, misser aldrig en linje eller sågar en tone. Sjældent er der set en så imponerende kontrol over stemmebåndet, hvilket den imponerende 5.1 Dolby Digital lyd fornemt formidler.

Udover denne fabelagtige koncert med samtlige numre (minus ”Acrobat”) fra debuten, får man også en halv koncert fra Newcastle Academy bl.a. med et par b-sider. Denne koncert er filmet på flot sort/hvid film, der giver en tidløs stemning, hvor Paul Smith fremstår som en excentrisk blanding af Morrisey, Jarvis Cocker og Alex (hovedrollen) fra A Clockwork Orange. Sangen ”Postcard of a Painting” sammenfatter gruppens evner i denne koncert: poetiske tekster, rørende melodier og et demonstrativt dansende omkvæd. Og på live-siden indeholder Found on Film yderligere 3 numre optaget i et tilsyneladende tomt studie til en internet broadcast til AOL, men med et stramt og særdeles veloplagt band.

På musikvideofronten får vi alle 5 singler og 6 videoer (to versioner af ”Apply Some Pressure”), og hver især har noget specielt at byde på. Hvad enten det er flot 16 mm film, flotte spejlbilleder, leg med tyngdekraft i en lastbil, imponerende stop- og slowmotion, narcisssime og næseblod, eller en Kafkask mareridtsvision der pryder skærmen, så er det underholdende og rent visuelt på et forholdsvis højt niveau.

Til sidst kan man forkæle sig selv med den 28-min lange dokumentar ”Found on Film”, der giver et stilfærdigt billede af fem taknemmelige sjæle med fødderne plantet solidt på jorden. Filmet på 16 mm-film, giver dokumentaren et billede af den indholdsrige, men overraskende uglamourøse, hverdag de fem medlemmer har valgt at leve. Filmen er en anelse langsommelig, men denne ro skaber en tilpas karma i universet, når man lige har set de fem forskellige fyre agere vildt og svedigt som enheden Maxïmo Park på Brixton Academy.

Hvis man endelig skal finde noget at rakke ned på, så rummer trommeslageren Tom Britons spil ikke den nødvendige gennemslagskraft. På Cd passer de minimalistiske trommer fint til deres 80’er inspirerede post-punk á la Joy Division og Talking Heads, men med deres utrolige live-energi, har trommerne ofte svært ved at leve op til de talrige klimakser der pryder koncerterne. Og så bør det også nævnes at pga. deres beskedne bagkatalog, så går mange af sangene igen i forskellige afskygninger. ”I Want you to Stay” optræder faktisk i DVD’ens samtlige kapitler.

Med en spilletid på 2 timer og 23 minutter, er DVD’en alligevel ren extravaganza, ikke blot for fans af Maxïmo Park eller britrock for den sags skyld, men faktisk for enhver der beundrer usandsynlige stærke poprock melodier og karismatiske forsangere. Hvis man, ligesom jeg, har svært ved at blive træt af den tidligere kunstlærers vibrerende klang og gruppens suveræne sammenspil, så er der yderligere inkluderet en live Cd fra BBC Sessions med 8 sange, heraf to som aldrig har været udgivet før.

Maxïmo Park leverer altså maksimalt på denne udgivelse, der uden tvivl skal fungere som en appetitvækker før gruppens svære to’er, og efter at dømme på det talstærke fremmøde til deres akademi-koncerter, er vi i hvert fald et par stykker der glæder os. Længe leve fortjent hype!

Tags from the story

Skriv et svar