6 Degrees: Succubus Salvation

6degrees-succubussalvation-2009-300x300

Teknisk, rodet og tungt

Hvad får man, når man blander tung dødsmetal, med midttempo ditto, black metal skrig og lejlighedsvis aggressiv, energisk thrashmetal? Bandet 6 Degrees… Og en lidt rodet oplevelse.

6 Degrees er et nyt, ungt band, på den danske metalscene, og har, ligesom mange andre danske metalbands, rødder i Jylland, nærmere betegnet Randers. Bandet er aktuelle med deres første egentlige udgivelse, EP’en Succubus Salvation, efter i 2007 at have udgivet en demo, som fik ganske god kritik. I bandets pressemeddelelse lægges der vægt på, at man har at gøre med et band, som ikke sådan lige kan sættes i bås, og den påstand må man sige, Succubus Salvation bekræfter: EP’en bevæger sig på sine kun fem numre vidt omkring i metalgenrerne: Første nummer ”Sexual Decandence” starter på meget brat måde, der lyder noget uhensigtsmæssig, hvilket det dog næppe er. Starten af sangen er en form for dødsmetal i et midttempo, som bringer tanker hen på et af de større danske metalbands, Illdisposed, men kort efter stiger tempoet markant, og resten af nummeret igennem er der masser af både dybe growl og black metal-agtige skrig, og en hel del temposkift, og selvom det kræver sit tekniske overblik og talent at spille på den måde, bliver sangen meget rodet at lytte til. På ”Homophobic Humanity” lægges der ud med den aggressive thrashlyd især i guitaren, men senere udvikler sig sangen sig til at blive noget tungere, hvilket klæder bandets lyd meget, og er et ganske vellykket nummer, på trods af et par forvirrende skift i musikken. Ligeledes er slutnummeret ”Speechless” også en positiv oplevelse, og efter denne skribents mening, det bedste nummer, og et nummer, der viser bandets potentiale. Sangen er meget langsommere og tungere end resten af EP’en, og det virker her, som om bandet har mere overblik over deres musik. Sangen er også lidt længere end de andre sange, men det bliver den kun bedre af, da den får lov til at udvikle sig naturligt, og ikke får de førnævnte, ofte malplacerede, temposkift. Vokalarbejdet er flot på ”Speechless” og også guitarist Dmitriy Mukhamedov imponerer her.

Faktisk imponerer hele bandet som musikere på Succubus Salvation, for de er virkelig teknisk dygtige, og kan åbenbart let begå sig i flere genrer, men det er dog også deres problem; de må finde ud af hvilken lyd de vil have, for selvom det er positivt, at de ikke kan sættes i bås, så bliver albummet desværre en for rodet og uoverskuelig omgang. Dog gør slutnummeret af bandet får en rimelig karakter herfra, og at det er med spænding, der ses frem til, hvad bandet finder på i fremtiden.

Tags from the story
Written By

Jeg er fra Amager, cand. mag. i dansk fra Københavns Universitet, og lidt af en musiknørd. Har en forkærlighed for den hårdere rock og metal, men elsker også meget af musikken fra 1960'erne, og har desuden formået at få lidt electronica sneget ind i den stødt voksende albumsamling.

Skriv et svar