Altmodisch: Altmodisch

altmodisch-altmodisch-2009-3000x300

Spændende og elegant møde mellem low fi og electronica

Der er ikke meget ’gammeldags’ over Altmodisch, som navnet hentyder til. Derimod er der en friskhed og en fokusering på det iørefaldende, kombineret med elektroniske virkemidler, som i fællesskab forløser sig i et helstøbt udtryk, der både peger frem og tilbage. Det retrospektive hos Altmodisch er deres brug af et nærmest psykedelisk og underspillet udtryk, der på elegant vis bliver samlet i en virtuel pakke med fluorescerende bånd. Pakken samt indholdet bliver således, som gruppen selv beskriver det, en udforskning af ”spændingsfeltet mellem det elektroniske og det analoge, mellem det moderne og det gammeldags”. Og det er i dette møde mellem det basalt iørefaldende og det hypermoderne, at Altmodisch kiler sig ind med deres fire numre på deres selvbetitlede debutalbum.

To af de fire numre er tidligere udkommet på gruppens selvproducerede EP, der blev trykt i 1.000 eksemplarer, og som nu danner par med to helt nye numre, der er skrevet specifikt til denne udgivelse. Altmodisch er udgivet af Rust Music fra spillestedet på Nørrebro, og som sådan er gruppen et godt eksempel på, at talent ikke er nok, det gælder også om at komme ud at spille for publikum. Men med cd’en har gruppen først og fremmest skabt en interessant og yderst velfungerende præsentation og reklame for den lyd og de ambitioner som kvartetten indeholder.

Stilen på de fire numre tager afsæt i det virkningsfulde, men på en underspillet måde, der får tonerne til at klinge ud og til at skabe små pauser, hvor man spændt venter på det næste. Der er ikke noget ’støj’ eller på anden måde larmende hos Altmodisch, men der er en spændt nerve, der ligger som et sikkerhedsnet under musikken og sørger for, at intet falder igennem. Med en glasklar skrøbelighed bliver numrene bygget solidt op omkring Hans Christians vokal og brødrene Lyhnes rytme og programmering, i samklang med Thomas Mondrups fine guitarspil.

Der er paralleller til det elektroniske hos Portishead, men der er i høj grad også elementer af det episke og det melodiske som hos eksempelvis This Mortal Coil. Men udført på en måde som er Altmodisch’ helt egen.

Et spændende bekendtskab, som i høj grad også kan få deres musik til at fungere live. En anbefaling der hermed er givet videre, hvis man har lyst til mere efter de kun fire numre.

Tags from the story

Skriv et svar