Amazing Baby: Rewild

cover-amazingbaby-rewild-2009-300x300

Ultra-hypet skuffelse

New Yorker-navnet Amazing Baby er blandt de ekstremt hypede bands, der slipper albums ud til en musikscene, der er opkaldt efter deres hjemby. Jeg er ikke helt klar over, hvad det er, der foregår i New York, men den urbane forvirring synes at have forplantet sig til byens musikscene – og kun ganske få navne formår at samle de mange indtryk til et velfungerende helhedsudtryk.

Amazing Baby har en kølig og distanceret overflade på deres numre, der rummer en masse små finesser, der peger i hver deres retning. Det er båret af elektriske instrumenteringer med guitaren som det primære, mens vokalerne er højtsvævende og fraværende, og således forstærker det kølige udtryk. Som musikere er Amazing Baby kompetente, bevares. Men det er svært at trække sig helt tæt på Amazing Baby.

Åbningsnummeret ”Bayonets” er ikke helt af vejen, mens der findes et mere udpræget liv og nærvær på afslutteren ”Pump Yr Breaks”. Imellem de to numre er det forvirrende – og mere særpræget end kønt. Måske er det bare mig, der ikke kan finde ud af den der New Yorker-scene, men hvorfor gøre noget, der kan være simpelt og fint, så kompliceret og rodet, som det er tilfældet her. Og hvorfor producere sig så langt væk fra sin lytter som muligt, når man kan producere sig så tæt på, at lytteren indånder sangene.

Det er en gåde for mig. Og dermed er denne anmeldelse måske ikke helt retfærdig overfor Amazing Baby, fordi den rummer en vis mængde generel frustration over udviklingen på den amerikanske musikscene. Det går ud over Amazing Baby, fordi de er eksponenter for størstedelen af denne udvikling, og således fremkalder alle mine frustrationer på samme tid.

Tags from the story

Skriv et svar