Amber: One Minute Love Affair

cover-amber-oneminuteloveaffair-2006-300x300

Kærligheden tager mere end et minut

Danske Amber er på markedet med deres andet album efter den anmelderroste debut Putting All The Pieces Together fra 2004. Andet album hedder One Minute Love Affair – men der er på ingen måde tale om en kortvarig forelskede i det danske band, men noget snigende, varmt, lidt som et ægteskab.

Ved første gennemlyt lyder Amber som danske Antophones, blot mindre insisterende og mere trægt, men det tager også nogen tid at få greb om One Minute Love Affair, som de første par gange, tonerne flyder en i møde, virker en anelse kedsommeligt. Der mangler simpelthen blikfang, det her i musikken, der gør, at den hænger fast. Men så alligevel, når man en sen aften sidder i mørket og lytter til regnen, mens Biljana Stojkoskas vokal toner frem, så rammer Amber frontalt.

Det er især de steder, hvor omkvædet adskiller sig fra resten af sangen, at Amber står frem. Det gælder fx titelnummeret ”Somebody Get Me Out” (track 5) og ”One Minute Love Affair” (track 6). Førstnævnte er albummets mest energiske, der ifølge pressematerialet nær ikke var kommet med på albummet – med gudskelov for, at det ikke skete. På omkvædet er Stojkoskas vokal og Ambers lyrik så legende, så man leger med inden i på en nærmest befriende facon: ”Put me in a cyliner / you can put me anywhere I fit”. Tracket er desuden utrolig velplaceret som et break midt i det ellers melankolske univers, som man da også hives tilbage til med ”One Minute Love Affair”, en duet med Aidan Moffat fra Aras Strap. Hvor Stojkoskas vokal er maskulin og tung, virker Moffats mere frisk og åben, en god blanding, men en anelse tungt.

Men også andre tracks udmærker sig, fx det funkede ”Golden Days” (track 2), hvor vokalen er lys og stemningen sommeragtig. “Could Have” (track4), der domineres af bløde toner, cello, kontrabas og en jazzet stemning. Og ”Belong To Disco” (track 10), som er anderledes og ifølge Amber selv et ”dystert og skizofrent disco-nummer” og domineres af et kompakt musikalsk univers med rungende trommer, en dominerende bas og en varm cello.

One Minute Love Affair er produceret af John Parish, hvilket måske begrunder en del af den melankoli, der skinner igennem. Men det er også melankolien, som er en anke ved Ambers univers, fordi det bliver så stemningsspecifikt, at albummet nemt vil kunne stå længe på ens Cd-hylde uden at blive sat på afspilleren. Og så er der den store fare, at flere vil afskrive albummet, før de rammer dets nerve, før det bliver virkeligt for dem.

Tags from the story
Written By

28 årig musik- og webnørd. På barsel, men tilbringer normalt min hverdag som produktchef i TDC Musik for TDC PLAY, min eftermiddag og aften sammen med min datter Dagmar og min mand Simon. Ser venner så meget, som jeg kan. Lytter ny musik og læser god litteratur.

Skriv et svar