Anders Ejsing: Sange om firkanter, mudder og inkonsekvens

cover-andersejsing-sangeomfirkantermudderoginkonsekvens-2009-300x300

Lovende og idérigt – men vokalen skranter

Mængden af danske sangere og sangskrivere, der gerne vil fortælle fine og finurlige historier, er efterhånden stor. Anders Ejsing slutter sig nu til flokken, og han gør det på en lovende og idérig EP, der dog samtidig viser en del mangler.

Særligt er vokalen mangelfuld. Til tider direkte uren og med dårlig timing, og det synes mærkværdigt, når Anders Ejsing andre steder viser, at han udmærket formår at levere vokalen med selvtillid og præcision. ”Fladskærmsudspringet” er således et godt eksempel på, at Ejsing kan fungere, ligesom højdepunktet ”Daggry”, der på viseagtig manér har fint potentiale og som tilmed fremstår ganske meningsfuld.

”Crunchy Frog” minder om en lidt halvskidt C.V. Jørgensen-kopi, og ”Natrapportering” er et ganske fejlslagent forsøg på opfindsomhed. Tekstmæssigt handler det lidt for meget om at vende sproget på hovedet, og det bliver trættende i længden. Her savner jeg at få en klarere fornemmelse af, hvem Anders Ejsing egentlig er. Oftest fremstår han som den lidt klovnede knægt, der gerne vil tages seriøst, men som ikke rigtig tør vise sit sande ansigt.

Og igen er det super-ærgerligt, at det forholder sig sådan, for alt tyder på, at Anders Ejsing kan synge, kan skrive glimrende sange, kan skrive meningsfulde tekster. Men at han vælger det skæve og fjollede udtryk. Lad os få langt mere meningsfuldhed, som på ”Daggry”, der viser Ejsings sande potentiale – og langt færre upersonlige fjollerier.

Tags from the story

2 kommentarer

  • Det skal måske tilføjes, at jeg godt kan have lidt svært ved at se, hvori det fjollede består. Der er jo f.eks. ikke noget grinagtigt over de tre sidste sange. Og alle sangene er jo faktisk gravalvorlige, når det kommer til stykket. Ind imellem er der da nogle ordspil og skæve linjer, men det tjener vel bl.a. til at balancere alvoren, eller som midler til at “sige det der ikke kan siges”. Det er aldrig bare pjat og pjank.

    Hvis vi f.eks. tager albumtitlen, så kan hhv. “firkanter” og “mudder” ved første øjekast måske læses som bare en tilfældig, absurd sammensætning af ord, men ved nærmere eftersyn kunne det også lede tankerne hen mod hhv. firkantethed og mudderkastning – fænomener som forbløffende ofte viser sig at hænge sammen.

    Men måske kan det blive en opgave netop at finde ud af, hvorfor det så bliver opfattet som fjollet.

  • Hejsa. Mange tak for en god og kritisk anmeldelse, selvom jeg først læser den nu. Den er i hvert fald brugbar og tages til efterretning. Særligt det med vokalen. Jeg er – indrømmet – ikke den helt store sanger, men jeg går også bevidst efter et uprætentiøst vokalt udtryk i stedet for at fremprovokere noget, der virker forceret. Men det kan helt sikkert forbedres. Også indenfor de rammer, der opstilles her.

    Det med fjollerierne er straks mere heavy. Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at ordspil som f.eks. fladskærmsudspringet kan virke enerverende for nogle – især hvis man i forvejen får kvalme af Rasmus Nøhr eller Johnny Deluxe – men jeg betragter ikke nødvendigvis humor og alvor som modsætninger. Tværtimod opfatter jeg det mere som to parametre, der kan supplere hinanden og så at sige indgå i hinanden som en nødvendig ingrediens. Selv tænker jeg det ikke så meget som fjollerier, men det er jo nok langt hen ad vejen en smagssag, hvor balancen går.

    Daggry er sjovt nok også den sang, jeg selv er mest glad for.

Skriv et svar