Artificial Brothers – Make Our Hearts Sway

Mørke melankolske toner snor sig mellem den vedholdende trommen og lægger bunden for en insisterende vokal, der vedholdende fortæller om at dunkelt univers uden solskin. Artificial Brothers lægger sig i en dansk tradition inden for den alternative rockgenre, hvor danske bands som Kashmir, Mew og Grand Avenue har skridtet banen af før dem. Men trods stærke forgængere er der ingen tvivl om at Artificial Brothers kan stå alene. I 2009 blev de af P4 kåret som årets rockfund og har spillet at hav af koncerter både i Danmark og det nære udland. Desuden har de just spillet på den københavnerlokale Vesterbro Festival den 25. maj.

En distorted og aggressiv guitar river i ørerne og binder flere af sangene på albummet sammen i det grænsesøgende og dragende rum, som de fire drenge fra Thisted har bygget sammen. Et rum der er på sin vis frembringer genkendelse, men også uudforskede hjørner. Lige så dystert og præget af weltschmertz sangene kan være, lige så livgivende energiske er de også. Teksterne trækker dybe spor i sandet og reflekterer over livets mørke og lyse sider i lyriske og til tider storladne vendinger på tekstsiden så vel som instrumentalt. Som på den forførende ”The Children”, der med afdæmpede, men alligevel klagende guitartoner og en stærk vokal forvilder lytteren ind i de mørke hjørner af sjælen. Man får forhåbninger om hvordan dette nummer vil lyde i stort format og får fornemmelsen af den stemning, der må være når nummeret spiller live. ”Redemtion” åbner flot albummet op med en stille og introvert intro med en vokal der gemmer sig et sted ude i horisonten, men som pludselig ridder stormende imod én på en bølge af piano og energisk percussion for at slutte lige så afmålt, og langsomt fade ud. Hjertet slår lidt hurtigere og blodet pumper rundt i kroppen. Også førstesinglen ”Psychedelic Friend” emmer af energi og intensitet, som en mørk storm der ruller ind over landet med løfter om torden og regn. Skæringerne sætter sig i én og man føler sig indlemmet i en verden hvor alt er malet i mol og melankoli.

Generelt er der en sitrende energi indfanget på albummet fra et band, der allerede har spillet over 80 koncerter, og som man mere end fornemmer, kan holde sit publikum fangen. Desuden tyder det på at de mange koncerter har sat positive spor i samspillet mellem bandets medlemmer, hvor instrumenterne blander sig ubesværet og harmonisk mellem hinanden og giver den rå energi frit spil medlemmer i mellem. Det er en flot debut der her er begået af kvintetten fra Thisted. Albummet er meget stramt komponeret og velproduceret, der er hverken for lidt eller for meget af det ene eller andet og albummet står meget stærkt samlet. Til trods herfor må det siges, at sangene cirkler meget om de samme temaer om savn, lyst, lys og mørke, og at udtrykket i mange af sangene ligner hinanden. Sangene står hver for sig stærkt og lige så samlet, men de adskiller sig i nogle tilfælde heller ikke så meget fra hinanden. Uanset hvad, er det et enormt helstøbt og lytteværdigt album, der fortjener at blive hørt mange gange både i sol og mørke.

Tags from the story