Nyheder

Musiknyheder

Anmeldelser

Plader, film, bøger, demoer

Live

Koncerter & festivaler

Artikler

Interviews og reportager

Konkurrencer

Cd’er, t-shirts og koncertbilletter

Forside » Pladeanmeldelser -

Best Coast: Crazy For You

Skrevet af - 23/08/2010 – 18:22Ingen kommentarer

Kunstner: Best Coast

Udgivelse: Crazy For You

Pladeselskab: Coop / Wichita / Bonnier Amigo

Karakter: 5 / 10

Løjerlig garage-pop-punk med 50′er nostalgi

Duoen Best Coast kommer fra Californien og består af Bethany Cosentino og Bobb Bruno. De to skaber en løjerlig stemning af lidt punk, lidt garagerock, lidt hitlistepop, lidt 50’er-nostalgi og lidt 80’er-tristesse. En underlig sammenblanding, som da heller ikke altid rammer lige godt plet – men som i momenter frembringer smil på læben – og forundring over hvor langt man kan nå med det mest simple i sangskrivningens univers.

Guitarerne er oftest med et vist garagepræg, mens vokalen har rumklang, som klinger af hele herregårde. Sangene er ganske ukomplicerede, men med tilføjelsen af den specielle produktion, får de alligevel en kant og en rastløshed, der til tider giver et pop-punket indtryk. Der er umiddelbarhed og en charme, som er tiltrækkende i de første lytninger, men som snart går tabt og efterlader albummet med lidt for få højdepunkter til, at vi når over middel i bedømmelsen.

”Boyfriend” er en fin melodisk åbner, mens den korte ”Crazy For You” er en lille perle på albummet med sin banale men præcise tekst om forelskelsen og dens frustrationer. Guitaren fyrer de samme to akkorder af, mens melodien er irriterende velfungerende trods den absolutte simpelhed.

Det er poppet garageguitar på ”The End”, ”Goodbye” og ”When The Sun Don’t Shine”, mens der er en fin drømmende og melankolsk sødme over ”Summer Mood”, ”Honey” og den 50’er-inficerede ”Our Deal”. Tempoet skrues op på den overgearede ”Happy” og på afslutteren ”Each And Everyday”, mens melodien er skarpt leveret på den pop-punkede ”Bratty B.”.

Niveauet er lidt for skiftende undervejs hos en ellers charmerende duo, der evner at tage det mest simple og få dette til at fungere. I længden bliver det lidt for ensartet og kedsommeligt, og kun de mest præcise skæringer på under to minutter, formår at bevare gejst og gnist fra start til slut.

Facebook-kommentarer

Powered by Facebook Comments

Tilføj en kommentar!

Skriv en kommentar nedenfor, eller Før tilbage fra din egen side. Du kan også abonnere på disse kommetarer via RSS.

Vær sød. Hold dig til emnet. Ingen spam. Tak.

Du kan benytte disse tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Dette er en Gravatar-mulig webblog. For at få din egen globalt genkendelige avatar, skal du registere dig hos Gravatar.