Birk Storm: I Don’t Care

birkstorm-idontcare2009-3000x300

Leg med ord og lyd

Han var en af de tre udvalgte, som i 2008 kom igennem P3s nåleøje som vinder, eller hvad man nu vil kalde det, af Karrierekanonen. Og det lover i sig selv ganske godt, eftersom Karrierekanonen igennem tiden har spyttet kunstnere som Tue West, Magtens Korridorer og Johnny Deluxe ud af maskinen.

Birk Storms musik er så noget ganske andet end tidligere omtalte Karrierekanon-vindere. Vi er ude i en blanding af 80% elektrofunk, 15% club og så en ubestemmelig sidste del, som kunstnere selv kategori-serer ’soul’. Det elektroniske og clubbede er da heller ikke til at gå fejl af, tag fx ”I Even Got To Move My Own Feet” (track 2), som er et af debutalbummets mest iørefaldende tracks. Her strømmer de dansable rytmer ud omkring lytteren, så man får spontant lyst til at bevæge sig ud på dansegulvet med den unge debutant. Lydbilledet er tætpakket af beats og Storms stemme, der er ubestemmeligt ung.

Før jeg begiver mig videre ud i Storms univers, skal jeg understrege, at jeg er på gyngende grund uden den store elektroniske ballast, men med forkærlighed for rap/hiphop og skæve tilgange til musikken, hvilket Storm kan siges at levere.

Albummet åbnes med ”Resignation”, der har samme flabede attitude som den tidlige Will Smith i ”Rap Fyr i L.A.” – teksten stritter i en anden retning, tag fx en sekvens som ”So I went to his house / I was scared like at little mouse / and she was there / all blue and cold / she was dead”. Fremført med energi er det svært at fange den morbide del, men ikke desto mindre spændende og overraskende at gå til.

Titelnummeret, ”I Don’t Care” (track 9) er ultra-elektronisk med effekter til overmåde. Mange må kende tracket, da det har fået en del airplay på P3. Teksterne er fulde af ordspil og underspillet humor: ”If you just wanna hang with me / You can go and hang in a tree” – en glimrende måde at understøtte titlen og omkvædet udtryk af mangel på, i mangel af bedre udtryk, omsorg.

I tilgangen til musikken skinner en mulig inspiration fra hedengangne electroband Denmark igennem, men med kun 24 år bag sig, kan man diskutere, om det er en inspiration, som Storm selv kender til. Til læsere med en gammel relation til Denmark, kan I Don’t Care dog uden tvivl anbefales, til andre uden den store fornemmelse for det elektroniske, kan albummet være en enkel intro, men måske ikke førstevalg, når der skal købes musik.

Der er meget at sige om Birk Storms debut. Jeg imponeres af variationen på albummet, som alligevel samles af skæve beats. Jeg imponeres af, at en så ung musiker kan skrive, spille og co-producere sin debut og gøre det så det virker legende let. Men med alt det sagt, så er I Don’t Care ikke et album, der vil ende i min afspillernære bunke af cd’er, dertil er fornemmelsen for svag. Albummet virker som en legeplads, som har svært ved at finde sin rette hylde. Jeg kan simpelthen ikke nagle tidspunktet, som albummet passer til, stemningen er for useriøs og dog krævende. En god debut – uden tvivl – for rette segment.

Tags from the story
Written By

28 årig musik- og webnørd. På barsel, men tilbringer normalt min hverdag som produktchef i TDC Musik for TDC PLAY, min eftermiddag og aften sammen med min datter Dagmar og min mand Simon. Ser venner så meget, som jeg kan. Lytter ny musik og læser god litteratur.

Skriv et svar