Bjørst: Blandt de levende

Eventyrligt, mystisk og omskifteligt

Det danske band Bjørst følger deres 2005-debut op med albummet Blandt de levende, der er en dyster kombination af støjende rockflader og en ren og klar nordisk klang i såvel vokal, sangskrivning som arrangementer. Det giver en ganske særegen tone, som er dragende og storladen, men som også til tider bliver en anelse for fyldig og omskiftelig at holde styr på.

Bjørst består af sangerinden Lill Rastad Bjørst og guitarist Jacob Krogholt, og allerede fra åbningsnummeret ”Næsten ved” er der dømt vinteragtigt mørke og eventyragtigt drømmende vokal. Det er ikke just imødekommende og muntert, at være i selskab med Bjørst, til gengæld er det dragende og mystificerende, og på ”Prøver igen” sniger sig en langt mere kantet og rocket overflade ind, mens melodien bliver mere genkendelig og tilgængelig.

Vekselvirkningen mellem det rockede, det tilgængelige, det introverte og mystiske, fortsætter albummet igennem, og mens det på nogle punkter er en styrke, at der skiftes mellem de tunge virkemidler, Bjørst gør brug af, så gør det også albummet temmelig omskifteligt og svært at manøvrere rundt i.

”Himmel og hav” står for mig som nummeret, der kombinerer de to musikalske sider, som Bjørst rummer, mens ”Alderens dom” står som et af de bedste numre i den eventyragtige fortæller-retning. ”Ved du nu” er flot bygget op fra det minimale til det eksplosive, mens ”Verden er i morgen” viser en nydelig afdæmpet og jordnær side af bandet, og det virker stærkt. Til gengæld havde jeg gerne undværet den små-elektroniske ”Din planet”.

Vekslingen mellem de pågående og udfarende numre og de indelukkede melankolske er klar og tydelig. Det er de udfarende, der umiddelbart fænger og folder sig ud, men den kunstneriske berettigelse findes primært i de indestængte melankolske numre. Efter min mening er vekslingerne en tand for markante til, at albummet kan hænge stærkt nok sammen som en helhed. Men begge sider af Bjørst er interessante og dragende.

Tags from the story

Skriv et svar