Broken Bells: Meyrin Fields

Et enkelt pletskud blandt missere

Broken Bells følger op med fire numre, der ikke passede ind i helheden på det selvbetitlede debutalbum. Og umiddelbart synes det relativt fornuftigt, at disse fire numre, der nu udgør EP’en Meyrin Fields blev fravalgt, for det er sparsomt med højdepunkter og nye tiltag fra The Shins-herrerne.

Titelnummeret er rastløst på en sart og pompøs måde. Det bliver lidt viltert, når electro-lydene smyger sig om hinanden, mens den insisterende melodilinje efterlader et indtryk midt mellem det dragende intense og det temmeligt irriterende.

”Windows” har en lidt tungere underliggende bund, mens melodien er mere lyd og let. Samtidig er nummeret dog også lidt mindre interessant og ensartet, og det samme kan siges om den ikke helt vellykkede ”Heartless Empire”, der er lidt mere dyster og buldrende i sit udtryk, og som egentlig kun gør opmærksom på sig selv med det lille fine fløjte-intermezzo, der bliver plads til undervejs.

Det store højdepunkt findes på ”An Easy Life”, hvor sammenligningerne med Gorillaz finder sin retfærdighed. Her rammer Broken Bells det bedste fra de øvrige numre på EP’en, og selvom det ikke som sådan er nyskabende, så fungerer koblingen mellem britisk tilbagelænethed, elektroniske tilsætninger, halv-arrogant vokal og fin melodilinje til fulde. Det er et nummer spækket med solskins- og sommerfornemmelser, og det kan sagtens blive et sommerhit af den fineste slags for Broken Bells.

James Mercer og Danger Mouse følger mere op på debutalbummet, end de bygger på deres eget udtryk. Reelt havde jeg som lytter følt mig mere fair behandlet, hvis jeg var blevet tilbudt en single (“An Easy Life”) med tre ekstranumre fremfor en EP, hvor alle fire numre burde holde samme niveau. For det gør de ikke, og det er kun førnævnte højdepunkt, der har en egentlig berettigelse i Broken Bells-kataloget.

Tags from the story

Skriv et svar