Cerebral Ballzy: Cerebral Ballzy

Øl, bræk og tonsvis af ungdommelig charme

Crazy Abe, Jason, Mason, Honor Titus og Melvin Honore er Cerebral Ballzy. 12 sange på 19 minutter, så der er dømt fart og smadder. Brooklyn er hjemresidensen og snotnæserne har bl.a. turneret med Fucked Up.

De selvproklamerede pizza-junkier ræser afsted med en afsindig fart, men de glemmer heldigvis ikke melodierne i skyndingen. De sparker så meget røv til moderne pop-punk, at succesfulde bands af den skole, må se sig sønderbanket i skridtet og tudende gå i seng, med bevidstheden om at disse fem gutter er the real deal uden klynk og popfesne refrænnumre.

De tolv øretæveindbydende og iørefaldende punkkanonader falder som spredhagl under de små tyve minutters bombardement. Bandet ser sig simpelthen aldrig tilbage fra de knusende potent lægger fra med ”On The Run” og et dusin sange senere runder af med ”Anthem”.

Gennemsnitstiden er så flygtig som en tissetur på tønden og det er jo så punkadækvat som det skal være. Brysk attitude og herlig snotnæset fremfærd duellerer med rasende guitar, bas og tromme, mens frontmand Honor Titus arrigt synger om verdens moderne selviscenesatte punkscene: ”I don´t wanna be like them / I refuse to be like them / I find myself constantly confronted with their failures”, – og hvor er det dog heldigt, for det er eddermame befriende, endelig at møde et band, der står ved den gamle urpunk, som den lød i punkens barndom.

Albummet er en adrenalinpumpende opkvikker til ens lettere sløve novemberhumør og den uforfalskede retrolyd er lige i skabet. Glem som sagt alt om nutidig ungdomspopulær poppunk – det her vil andet end at please sin lytter – men denne signatur er tæt på nirvana, mens de amerikanske børster ruller derudaf. Hver dag er en fest og tømmermændene indfinder sig aldrig, selvom drengene også runder fortællinger om brækkede knogler, deprime subsistensløse eksistenser og nedslidte hjem.

Som altid har hastigheden og de begrænsede akkorder sine variationsbegrænsninger, og der er da sandt for dyden heller ikke mange åndehuller, når man indløser billet til Cerebral Ballzy´s skarpretter tons, men det har omvendt heller aldrig været meningen indenfor genren. Friskheden og tungen lige i munden smitter gevaldigt, og jeg bliver på sekundet tyve år yngre i selskab med New Yorks vildeste band.

De bedste og mest vitale 20 minutter længe hørt.

Punk on dudes!

Tags from the story
,