Cherry Overdrive: Go Prime Time, Honey

Tør mere, kan mere og gør mere

Danske Cherry Overdrive er stadig et ubeskrevet blad herhjemme, og det på trods af at de faktisk har noget helt unikt at byde på. Det har været nemmere for kvartetten at gøre sig bemærket i lande som Tyskland, Sverige og Spanien, hvor markedet har været mere modtageligt overfor de fire piger. At det er en kvartet bestående af fire kvinder, vil jeg ikke hænge mig for meget i her, selv om det i sig selv er unikt og en mangelvare i dansk musik – lad os hellere se lidt på musikken. Cherry Overdrive albumdebuterede i 2007 med albummet Clear Light, som primært bød på garagerock og stonerrock, og nu er de så tilbage – efter to udskiftninger i besætningen – med albummet Go Prime Time, Honey, hvor gaspedalen er blevet sluppet en smule, hvilket giver plads til lidt flere udsving og nuancer.

Den fræsende garagerock er erstattet af en mere farverig og varm 60er-inspireret surfrock. Det har ikke gjort energien i Cherry Overdrives musik mindre – tværtimod faktisk. Tempoet er stadig højt på numre som ”Count Me In” og ”Shut ’Em Up”, mens der på andre numre skrues op for en mere drømmende og nærmest Tarantino’sk stemning. Den opnår Cherry Overdrive via en guitarlyd, der leder tankerne tilbage på Hank Marvins unikke lyd i The Shadows i 60erne. Kombineret med pigernes energi – og især Lene Kjær Hvillums lidt hæse og dybe vokal – giver det i denne omgang i højere grad Cherry Overdrive deres helt egen og mere unikke lyd. Det giver lytteren en stemning af blues og tilbagelænethed på ”Destemonia” og ”Lay You Down”, og det klæder også den yderst catchy ”1500 Miles” rigtig godt.

De rocker stadig i Cherry Overdrive, men de gør det nu med mere overskud og mod på udfordring. Der er flere svinkeærinder og afstikkere til andre genrer på Go Prime Time, Honey, men man kommer aldrig i tvivl om, at Cherry Overdrive er deres helt egne, og at de har en plan med løjerne.

Tags from the story

Skriv et svar