Circles: …And Kiss You Goodnight

cover-circles-andkissyougoodnight-2009-300x300

Teknisk mesterværk med store kunstneriske mangler

Kunstskøjteløb er en fantastisk sportsgren, hvor dommerne skal give karakter for det tekniske og for det kunstneriske. Og hvor ville jeg ønske, at samme regel var gældende for musikanmeldelser, når det kommer til den danske popgruppe Circles. For teknisk set er det meget imponerende, hvad hovedfiguren Thomas Reil og hans besætning leverer.

Det er musikalsk udførelse på et meget højt niveau hele vejen igennem, hvad enten det er Pia Trøjgaard, gæstende Ester Brohus eller de øvrige medvirkende, der griber mikrofonen. Instrumenteringen er primært guitar, tangenter, bas og trommer, men der tilføjes både fløjte, klarinet, kazoo, banjo, saxofon og andre blæserinstrumenter, og kendetegnende for alle musikalske krumspring, der tages, er at de er udført med en fornem perfektion.

Når Circles alligevel ikke bliver et mindeværdigt album, så er det dels fordi mange af numrene slet ikke har et sangskrivningsmæssigt niveau, der lever op til den tekniske udførelse, og samtidig er det som om, at bandet har svært ved at afgøre, om de skal være et festligt partyband, eller om de skal være et popband med lidt mere seriøsitet og integritet.

Titelnummeret er et eksempel på den mere festlige side af Circles, og som sidste nummer på albummet gentages nummeret i en udgave, der lyder temmelig tæt på svenske Veronica Maggio. ”A Moment Of Peace” starter som en smuk og stor cross-over ballade. Siden udvikler nummeret sig til noget, der minder om suppe-steg-og-is-akkompagnement, og det kan undre, at der ikke holdes fast i den velfungerende indledning.”I’ll Never Let You Go Again” er en cabaret-agtig humørbombe, der fungerer fornemt, mens de instrumentale passager på albummet er med varierende kvalitet. ”Inner Movie Theme” er smukt fremført, men er ikke skarpt nok skrevet, mens ”Hymne” er en fin instrumentalskæring, der leder tankerne hen på irsk folk-inspiration som på Mark Knoflers filmhits – med et snert af Lars Lilholt.

Circles er yderst kompetente musikere og mestrer i den grad udførelsen af numrene på albummet, men sangskrivningsmæssigt mangler der en masse, og det samme gælder i arrangementer og produktion. Derfor fremstår Circles som et forrygende band med mangelfuldt materiale, og det skulle således være interessant at opleve Thomas Reil og resten af bandet med et stærkere materiale. Det kunne blive interessant – men er det endnu ikke for alvor.

Tags from the story

Skriv et svar