Imponerende indtryk fra New York-sangerinde

New York-baserede Clare & The Reasons overrasker behageligt og indtagende på albummet Arrow. Clare Muldaur er omdrejningspunktet, og selvom det kan tage sin tid at finde helt ind til hendes væsen, så vinder albummet gevaldigt ved hver gennemlytning, og man ender med at føle sig som en fortrolig ven med den udtryksfulde sangerinde.

Genremæssigt er det svært at skematisere Clare & The Reasons, der er lige dele indie, folk, pop og cabaret. Som et mix af Rufus Wainwright, Katie Melua og Feist. En skæv pop-vinkel, der kræver åbenhed fra lytteren, men som betaler mange gange igen.

Albummet åbner med den tyste, men optimistiske ”All The Wine” med luftig vokal over pizzicato-knipsede strygere. ”Ooh You Hurt Me So” er igen en sørgmunter sag, hvor melankoli og optimisme blandes sammen over et fornøjeligt, simpelt men ekstremt funktionelt fløjte-tema.

Det bliver mere storladent – næsten barokt – på ”Our Team Is Grand”, der understøttes af messingblæsere og et bastant akkompagnement, mens ”You Got Time” er baseret på en spøjs elektronisk bas-lyd og en fin melankolsk melodi.

Genesis-nummeret ”That’s All” udsættes for omfattende messingblæsere og synes nærmest at trække på inspirationer fra den klassiske musik, og her tænker man for alvor Rufus Wainwright som inspirationskilde. Strygerne træder til mod slutningen af nummeret og bløder op på udtrykket på dette fornemme nummer.

”This Is The Story” er også blandt albummets bedste, og er rendyrket storytelling i den afdæmpede og melankolske afdeling, hvor spinkle akustiske guitarfigurer veksler med fuldt symfoniorkester.

Over halvvejs på albummet begynder det mere jazz-poppede at tage over. ”Kyoto Nights” åbner for et afsnit af albummet, hvor Katie Melua’s sødme anes i skøn forening med Rufus Wainwrights mere teatralske udtryk. Dette fortsættes og intensiveres på ”Perdue a Paris” og ”Photograph”, der er smukke, lette og dybe skæringer.

Således kommer man vidt omkring i et skævt popunivers med Clare & The Reasons, der imponerer og viser flot niveau. Det virker lidt genert og forsagt i første omgang, men det er bestemt et album der løfter niveauet med tiden, og det ender som en ganske behagelig og anbefalelsesværdig helhed.