Vi kender hende fra det mere poppede univers, hvor hun i 2006 debuterede med hittet “Put Your Records On”. Der er gået nogle år – og nu er Corinne Bailey Rae klar til at vise og give mere af sig selv med den svære toer The Sea, hvor poppen er lagt på hylden for singer-songwriter-universet med enkle toner, sensuel sang og (et forsøg på) mere vedkommende tekster.

Ved første lyt minder The Sea og Raes smukke stemme meget om Emiliana Torrinis tilgang til musikken, begge kunstnere lyder som hviler de i sig selv, begge kunstnere prioriterer det enkle frem for det komplicerede – og begge kunstnere excellerer i det intime. Men med det sagt synes jeg ikke, at Rae når Torrini til sokkeholderne.

Det starter ellers glimrende med nummeret “Are You Here” . En enlig guitar, en bas – og så Raes let melankolske stemme, blødt fulgt op af trommer.  Det samme riff gentages flere gange undervejs – og både musikalsk og vokalmæssigt er nummeret en lille perle. Rae gør på sin egen finurlige måde opmærksom på, at hun er her – og især omkvædet er med til at skabe variation. Også “Feels Like The First Time” (track 3) er lovende. Tempoet er hævet en anelse, men lydbilledet stadig meget rent med et dominerende piano.

På en underlig måde falder det meste af albummet dog lidt ind i glemslens kategori i den forstand, at man ved gentagne gennemlyt godt kan skelne de enkelte tracks, men at det er utroligt svært at huske dem, hvis albummet ikke er inden for rækkevidde. Og det er jo ofte ikke et godt tegn.

En anden stor anke er, at Rae ikke formår at skrive tekster for at sige det kort. Efter at have læst mig gennem den booklet, som følger med albummet, er jeg ikke meget klogere på noget – ikke rørt eller bevæget. Tekstuniverser har altid betydet meget for mig – og når der i en pressemeddelelse lægges op til, at teksterne her har mening, at vi her har en kunstner, der er åben og åbner sig for lytteren, så skuffes jeg.

Det overordnede indtryk bliver, at Rae synger som en engel, men ikke skaber nok variation – eller skriver tekster, som betyder noget. The Sea er et album, som jeg kan nyde lidt nu, men som nok går i glemmebogen, når denne anmeldelse er skrevet.