Dalot: Loop Over Latitudes

Electro-akustiske midnatssange fra storbyernes øhav

Hun hedder Maria Papadomanolaki og kommer oprindeligt fra Grækenland, men hun kalder sig Dalot, og som en anden sagnfigur indbinder hun sin himmelske musik med slørede og kropstætte båndsløjfer. Fine anslag på el-guitar, uden antydning af forvrængning, stryger af sted på vinger af samplede, slørede vokaler, mågeskrig, på en knitrende baggrund, med nedtonede beats.

Loop Over Latitudes er et album, der ikke lader sig fange ved et par gennemlytninger. Der er så mange finesser og små detaljer og skjulte hentydninger i de otte skæringer, der hver har deres eget særkende og stemningsbillede, at albummet bliver ved med at lukke sig en tand mere op, jo flere gange man drager af sted i selskab med den unge græker. Det er elektro-akustisk ambient, udført med fejende flotte og pulserende synths og minimalistiske, enkle glockenspiel og congas, der tilsammen udgør et fantastisk spændende hele.

Albummet indeholder en imponerende søgen efter stemninger og vibrationer, der ikke lader sig fæstne i tid og rum. Alting flyder sammen og væk fra hinanden på både tiltrækkende og frastødende maner. Og det er ikke noget negativt med det frastødende i Dalots musik. Der er tale om grundlæggende poler og modpoler i numrenes måde at forholde sig til sig selv på. Skiftevis kærligt omfavnende og momentvist i skærende kontrast, men altid i det nedtonede, det underspillede og det elegante. Som titlen på ”Time To Be (Out Of Time)” antyder, er der en modsatrettet bevægelse, der konstant forsøger at manifestere sig i et rum, der er ‘out of time’, ude af kontekst og uden for rækkevidde. Men numrene finder alle hjem igen, inden den sidste tone fader ud.
Albummets klimaks falder midt i med ”Rewind”, hvor storbyens udrykningssirener bliver mixet med mågeskrig, og hvor langstrakte klangflader forstyrres af underjordiske, kriblende fornemmelser af utøj og insekter. Mennesket møder naturen, og det hele udspiller sig i et overjordisk univers, der er skræmmende nærværende og konkret.

Dalots debutudspil på Mike Cadoos label, n5MD, placerer hende i familie med ligesindede ambient-kunstnere som blandt andre SUBtractive Lad, og her passer hun fint ind, men man kan frygte, at hun får svært ved at nå ud til sit publikum med sin indadvendte og melankolske stil. Det skal dog ikke forhindre mig i at give topkarakter til en både imponerende velkomponeret debut og en række fascinerende numre, man nærmest bliver lidt småforelsket i, jo mere de kæler sig op ad lytteren.

Tags from the story

Skriv et svar