Danger Mouse & Sparklehorse: Dark Night Of The Soul

Spraglet Burton og Linkous kollaboration

Den allesteds værende Brian Burton, aka Dangermouse, og den nyligt afdøde Mark Linkous, aka Sparklehorse, har slået pjalterne sammen og udgivet et album, der udmærker sig ved, at der er en ny vokalist på hvert nummer. Sangene er primært skrevet af Burton og Linkous, men med hjælp fra de sangere de samarbejder med på de enkelte numre – og deriblandt er så prominente navne som Wayne Coyne fra Flaming Lips, Iggy Pop, Julian Casablancas fra The Strokes og Vic Chesnutt der døde af en overdosis i december sidste år. Mark Linkous – der begik selvmord ved at skyde sig selv i brystet den 6. marts i år – og Vic Chesnutt, der på mange måder deler samme skæbne, arbejdede også sammen på Sparklehorses’ It’s a Wonderful Life (2001), er igen sammen på ”Grain Augury”, der er et afdæmpet hypnotisk nummer, hvor Vic Chesnutts vokal ligger helt fremme – lige foran Linkous’ spooky keyboard. Nina Persson fra The Cardigans, der også var med på It’s a Wonderful Life, synger backing vokal på den stille countryballade ”Daddys Gone”, hvor Linkous selv står for den primære vokal.

Grandaddys Jason Lytle er den eneste, der medvirker på to numre. Vokalen lyder som den altid gør når Lytle står bag mikrofonen, og den passer perfekt til den noget nedtrykkende stemning der er på ”Jaykub” og ”Everytime I’m With You”. Begge Lytles bidrag hører til albummets bedste numre. Det samme gør Wayne Coynes albumåbner ”Revenge”, der lyder som noget fra Flaming Lips anno Soft Bulletin.

Der er en del gode numre på Dark Night Of The Soul, men desværre også nogle der ikke helt holder niveau som eksempelvis Gruff Rhys’ (Super Fury Animals) Beatles-lignende ”Just War”, Black Francis’ (Pixies) bluesede ”Angel’s Harp” og Iggy Pops (The Stooges) rockede ”Pain”. Selvom albummet mest af alt minder om et Sparklehorse-album, så gør alle gæstevokalisterne lytteoplevelsen lidt for spraglet og usammenhængende.

Written By

Er født i Århus, vokset op i Sønderjylland og har boet i København de seneste år. Blev færdiguddannet som lærer i 2004 og er souschef i en stor institution på Østerbro. I mine unge dage stod menuen stort set kun på metal, men siden teenagerårene har jeg været igennem 60er-musikken, klynkerocken, diverse singer-songwritere, freak folken og er nu havnet et sted hvor jeg er åben for det meste. Dog med en forkærlighed for det amerikanske.

Skriv et svar