Dark Tranquility: Where Death is Most Alive

cover-darktranquility-wheredeathismostalive-2009-300x300

Tillykke med fødselsdagen

Normalt får livealbums ikke den store opmærksomhed hos anmeldere. Der er jo som oftest tale om, ja, optagelser af allerede kendte numre tilsat noget publikumsjubel. Livealbums tjener oftest som en souvenir til de trofaste fans der måske selv var til en af koncerterne. I virkeligheden er der kun et fåtal af livealbums der for alvor har gjort en forskel i musikhistorien. Genstanden for denne anmeldelse er heller ingen undtagelse, men her er der tale om et livealbum der for alvor forener bandet med sit publikum.

Gøteborgs melo-death stolthed Dark Tranquility kan i år fejre hele 20 års jubilæum og hvis ikke et opsamlingsalbum (Manifesto of Dark Tranquility) og et album med sjældenheder (Yesterwolds) er gave nok til fansene så bliver milepælen yderligere markeret med denne dobbelt live-cd optaget i Milano på Fiction-turnéen for et år siden. Pladen er soundtracket til en dobbelt DVD fra samme koncert, som også udgives i forbindelse med jubilæet. Where Death is Most Alive er en retrospektiv blanding af 20 numre fra hele bagkataloget og dermed burde de fleste Dark Tranquility fans være godt tilfredse.

Dark Tranquility anno 2008 er en yderst velsmurt og tight spillende maskine og den kendsgerning bakkes op af en forholdsvis stabil og konsistent line-up gennem årene. Nyeste medlem er bassisten Daniel Antonsson (ex Soilwork) men ellers har kernen i gruppen været den samme gennem alle årene. Lige fra åbningsnummeret ”The Treason Wall” til slutningen med ”Terminus (Where Death is most Alive)” bliver bandet båret i kongestol af det tydeligt dedikerede italienske publikum, der med fråden dryppende fra hagen synger riffsene i stedet for teksterne. Undervejs bydes der på et kvindeligt islæt i form af Nell Sigland fra Theater of Tragedy der leverer gotisk skønsang på ”The Mundane and the Magic” og ”Insanity’s Crescendo”.

Produktionen er særdeles flot og lydbilledet er nuanceret hvor alle instrumenter fremstår krystalklare. Ikke en overraskelse, da det er danske Tue Madsen der i sin Antfarm har skruet denne svensk/italienske alliance ned på cd.

Where Death is Most Alive er en stor mundfuld at komme igennem og visse steder sniger ensformigheden sig ind, men det er et udmærket sted at starte hvis man ønsker at komme tættere på Dark Tranquilitys melodiske metal univers.

Tags from the story

Skriv et svar