Dawn Of Demise: A Force Unstoppable

Dødsmetal i yderste potens

Dette andet udspil fra jyske Dawn Of Demise (DOD) indeholder ikke mange nye takter eller tilgange til klassisk dødsmetal, der har sit primære udspring til det ofte refererede band Suffocation. De ni skæringer kredser i tematikken om voldsom død, had og menneskets grundlæggende vilkår som en ødelæggende natur. En tematik, der på bastant og absolut overbevisende stil bliver ført til dørs af en tung og aggressiv dødsmetal.

DOD benytter sig dog af et tveægget sværd. På den ene side fungerer deres metal med et varieret grundspil og ikke mindst med en fantastisk flot produktion, hvor de enkelte instrumenter skiller sig flot ud og fremstår som en indarbejdet enhed. Især må jeg fremhæve Kim Jensens trommer, der har et solidt tørt hug og en lyd, der adskiller sig fra lignende produktioner, hvor trommerne buldrer med en alt for dominerende plads forrest i lydbilledet.

Også Martin Sørensens lead-guitar har et friskt og anderledes solospil, der giver plads til både det tonstunge og det nærmest luftige fingerspil. Scott Jensens vokal er svær at komme uden om. Hvis man er til Suffocation og DOD’s første udspil, vil Jensens vokal stadig begejstre inkarnerede fans. Men det er her det tveæggede sværd vender sig i den anden retning. For svagheden ved DOD er i al sin enkelthed, at de samlet set lægger sig i al for udstrakt grad i forlængelse af deres tydelige inspirationskilder. Faren er, at de kommer til at stå i skyggen af deres eget projekt.

Slutresultatet er dog ikke til at tage fejl af. DOD har fået indarbejdet en solid rutine, og med den flotte lyd på dette album, er det kun bandets egne ambitioner der sætter grænsen for, hvor langt de kan nå på både den danske og den internationale scene for dødsmetal. For de har ubetinget både talent og nerve, og det er ikke mange der kan levere en så overbevisende omgang dødsmetal som DOD mestrer. Stor respekt!

Tags from the story

Skriv et svar