Nyheder

Musiknyheder

Anmeldelser

Plader, film, bøger, demoer

Live

Koncerter & festivaler

Artikler

Interviews og reportager

Konkurrencer

Cd’er, t-shirts og koncertbilletter

Forside » Pladeanmeldelser -

Dinosaur Jr.: Farm

Skrevet af - 24/06/2009 – 07:27Ingen kommentarer

Kunstner: Dinosaur Jr.

Udgivelse: Farm

Pladeselskab: PIAS / VME

Karakter: 7 / 10

cover-dinosaurjr-farm-2009-300x300

Gamle venner mødes og ny kærlighed opstår

At lytte til Dinosaur Jr.’s comeback-album Beyond fra 2007 var som at møde en gammel ven på gaden, man ikke havde set i lang tid. I 18 år, for at være helt præcis. Den originale trio – med Lou Barlow på trommer, Murph på bas og mesteren Mascis selv bag guitaren og med sin karakteristiske papirstynde og let anløbne stemme – følger med Farm op på den vellykkede genkomst og leverer endnu en gang 11 skæringer i den samme plovfure af distorted sovset rock.

Åbningsnummeret ”Pieces” indvarsler absolut intet nyt under solen for Dinosaur Jr., men man bliver igen slået af trioens evner til at formulere den ene vellydende og sejt rockende akkord efter den anden, samtidig med at Mascis’ snøvler sig gennem refræn efter refræn, som om han havde ærmer og bukser fulde af dem. Ligeså er det med det fremragende efterfølgende ”I Want You to Know”, som har en skæv, fremadrullende rytme, en catchy melodi og den aldeles sublime og helt enkle rocklyd, der gør dette band til noget helt særligt – også selvom de ikke har ændret en tøddel ved det koncept, de startede ud med for omkring 25 år siden.

Et par numre, der stikker lidt ud, er ”Said the People” og ”See You”, som er det nærmeste man kommer ballader, som dog ikke er ukendt for de tre drenge, men man fornemmer, at bandet trods alt er kommet et gear ned i tempo og vildskab, set i forhold til klassikerne Bug og You’re Living All Over Me. Der er ikke den samme tøjlesløshed og anarki i numrene som tidligere, men den lidt mere modne lyd klæder Mascis & co, heldigvis uden at det sker på bekostning af den klassiske lyd og melodi, der rumsterer inde i knolden og sidder i kroppen, længe efter det sidste nummer er klinget ud. Det er altid rart at møde gamle venner.

Facebook-kommentarer

Facebook-kommentarer

Powered by Facebook Comments

Tilføj en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.