Nyheder

Musiknyheder

Anmeldelser

Plader, film, bøger, demoer

Live

Koncerter & festivaler

Artikler

Interviews og reportager

Konkurrencer

Cd’er, t-shirts og koncertbilletter

Forside » Pladeanmeldelser -

Ed Harcourt: Lustre

Skrevet af - 11/07/2010 – 10:53Ingen kommentarer

Kunstner: Ed Harcourt

Udgivelse: Lustre

Pladeselskab: Piano Wolf / Playground Music

Karakter: 7 / 10

Et af Harcourts bedste albums

Ed Harcourt er lidt af et uforløst talent. Han har lavet en række gode albums, men alligevel har han ikke helt kunnet indfri de tårnhøje forventninger mange har haft til ham. Det kan hans nyeste skud, Lustre, heller ikke, selvom det helt klart er bedre end gennemsnittet af hans albums.

Siden Ed Harcourt udgav sit seneste fuldlængde album, The Beautiful Lie (2006), er han blevet gift og har fået en datter. Begge pryder albumcoveret og hans kone, der tidlige var frontkvinde i The Langly Sisters, synger kor på albummet mens datteren er omdrejningspunkt for flere af numrene; særligt den afdæmpede og rørende afslutter ”Fears of a Father”. En af Ed Harcourts store forcer har altid været, at man virkelig tror ham når han synger om kærlighed, hvad enten det er af den lykkelige eller ulykkelige af slagsen.

Det er en gladere Harcourt, der træder frem på Lustre. Emnerne er stadig kærlighed, sejre, nederlag, glæde og smerte som det altid har været tilfældet. Men på det nye album ser Harcourt lidt lysere på tingene selvom det stadig ikke er ”easy to be happy / and get away with it”, som han synger på albummets anden skæring, ”Haywired”, der er klassisk Harcourt. En stor del af årsagen til at det ikke længere lyder som om det er hårdt at være Ed Harcourt er Gita Langleys vokal, der ligger flot i baggrunden og komplementerer Harcourts følelsesladede stemme albummet igennem.

Albummet åbner med titelnummeret, der indledes med et kvindekor (The Langley Sisters) og en violin. Ved versets start forsvinder kor og violin og slår over i piano og Harcourts vokal. Senere kommer koret tilbage, det samme gør violinerne, og trommer og trompet tilføjes. På flere af numrene er der en så massiv lydkulisse, at det er svært ikke at tænke på Phil Spector.

Har man ikke noget med Ed Harcourt og vil man købe ét album med ham vil jeg foreslå, at man investerer i hans best of Until Tomorrow Then, der udkom i 2007. Kender man Ed Harcourt og har man for længst afskrevet ham, så er Lustre en oplagt mulighed til at give den 32-årige brite en ny chance.

Facebook-kommentarer

Powered by Facebook Comments

Tilføj en kommentar!

Skriv en kommentar nedenfor, eller Før tilbage fra din egen side. Du kan også abonnere på disse kommetarer via RSS.

Vær sød. Hold dig til emnet. Ingen spam. Tak.

Du kan benytte disse tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Dette er en Gravatar-mulig webblog. For at få din egen globalt genkendelige avatar, skal du registere dig hos Gravatar.