Elbow: Build A Rocket Boys!

Stilstand hos britiske Elbow

Tilbage i 2001 blev Elbow nomineret til den prestigefyldte pris Mercury Prize for debutalbummet Asleep in the Back. Dengang gik prisen til PJ Harveys Stories from the City, Stories from the Sea, men i 2008 tog Elbow revanche og vandt fuldt fortjent med albummet The Seldom Seen Kid foran bl.a. Radiohead, der trods fire nomineringer stadig aldrig har formået at vinde. Albummet tog det britiske folk med storm i sådan en grad, at selv frontmand Guy Garvey synes at det var lige i overkanten. The Seldom Seen Kid var bandets fjerde album, og Elbow er derfor noget så sjældent som et band, der er blevet bedre med tiden – i stærk kontrast til alle de bands, der brager igennem, for derefter at skuffe.

Der er altså noget at leve op til på Elbows første album i tre år. Og noget kunne tyde på, at Elbow selv var ganske godt tilfreds med The Seldom Ween Kid, for Build A Rocket Boys! følger samme spor. Lyt eksempelvis til ”Neat Little Rows”, der ville have passet perfekt som efterfølger til ”Ground For Divorce” fra det forrige album. Og det er både godt og skidt. Godt fordi frygten for at Elbow ville have forsøgt at lave et fuldbyrdet stadionalbum, der ville have kunnet bringe dem ind på de helt store arenaer, dermed er blevet gjort til skamme. Elbow er altså ikke blevet forvandlet til en U2- eller Coldplay-klon, og tak for det. Desværre sidder man samtidig med følelsen af bandet slet ikke har bevæget sig i de tre år, der er gået siden The Seldom Seen Kid. Det bliver det selvfølgelig ikke dårligere af.

Build A Rocket Boys! er primært et afdæmpet album. Der er langt mellem de store melodiske armbevægelser, og i længden bliver nogle numrene en smule trættende. Særligt på den meget stillestående – og heldigvis ligeså korte – ”The River” går det næsten i stå. Derfor passer albummet for undertegnede og bedst til en stille morgen med en kop te og en avis end til intens lytning. Når karakteren alligevel er oppe i den højere ende af skalaen, så skyldes det, at Elbow stadig er et virkelig godt band, der i Guy Garvey har en af tidens helt store sangere.

Tags from the story
Written By

Er født i Århus, vokset op i Sønderjylland og har boet i København de seneste år. Blev færdiguddannet som lærer i 2004 og er souschef i en stor institution på Østerbro. I mine unge dage stod menuen stort set kun på metal, men siden teenagerårene har jeg været igennem 60er-musikken, klynkerocken, diverse singer-songwritere, freak folken og er nu havnet et sted hvor jeg er åben for det meste. Dog med en forkærlighed for det amerikanske.

1 kommentar

  • Er det bare mig eller lyder forsangeren en hel del lissom Peter Gabriel? Fedt album btw.

Skriv et svar