Eleanor Friedberger: Last Summer

Charmerende indiepop med uforløst potentiale

Normalt er hun den ene halvdel af Fiery Furnaces, men nu forsøger Eleanor Friedberger sig med et soloudspil, der har et lidt snævert indiepræg over sig, men samtidig er det produceret, instrumenteret og fremført på en rar, blød og behagelig måde, så også de mere mainstream-elskende lyttere kan være med.

Oftest er tempoet relativt lavt, men til tider skrues der op, og f.eks. på ”Roosevelt Island” er vi nærmest ovre i en højtempo funk-pop, hvor Friedberger som vokalist har svært ved at trænge igennem, men der leges og varieres. Den lidt dystert indledte ”One-Month Marathon” tager et godt afsæt, men det er som om, at indledningen aldrig kommer videre, og så nøjes de positive takter med at være takter, og bliver aldrig rigtig forløst til det potentiale, der findes.

”My Mistake” har en melodisk styrke, der gør den til det bedste nummer på albummet sammen med ”Scenes From Bensonhurst”, der sangskrivningsmæssigt er stærk, men her kunne jeg godt have tænkt mig, at der blev givet lidt mere plads til Friedbergers vokal i produktionen. Der er tilløb til intensitet og nærvær, men lyden bliver en tand for kølig efter min smag.

Den livlige og skæve afslutter ”Early Earthquake” fortjener at blive nævnt i sammenhæng med albummets bedste. Måske mest for sin skævhed og sit humør, og desuden for Friedbergers lidt mindre låste vokal. Der gives lidt mere humør og energi, end det er tilfældet på gennemsnittet af numrene på Last Summer.

Problemet for Friedberger er, at der ikke er nok af sangene, der melodisk har den styrke og tyngde, der skal til, hvis arrangementerne og vokalen ikke byder på udfordringer nok i sig selv. Der er masser af gode anløb til, at ørerne bør spidses ekstra, men for det meste løber det ud i sandet. Det er lidt ærgerligt, for man har en klar fornemmelse af, at Friedberger rummer langt mere, end hvad hun får vist på dette album.