Ent: Welcome Stranger

Japansk electronica i fløjlsbløde popgevandter

Ent er en underlig størrelse. Bag det pudsige navn, der leder tankerne hen på Tolkiens kæmpetræer i Ringenes Herre, gemmer sig en umiddelbar uanseelig japaner ved navn Atsushi Horie, som får teknisk assistance på trommer af sin legekammerat Takanori Ohita. Stilen er afdæmpet, klagende på en lidt lystig facon og med en række fine detaljer i det spraglede og lidt monotone lydbillede. Der er ingen tvivl om, at Horie, som betjener alle instrumenterne og vokalen udover Ohitas trommer, har et underspillet drive som Beck i hans yngre dage. Det er i samspillet mellem de forskellige instrumentale lydspor og i den nærmest anonyme vokal, numrene langsomt bygges op og folder sig ud.

Fans af Odelay, den tidlige triphop i almindelighed og electronica i den mere lounge-orienterede del af skalaen, vil med sikkerhed finde Hories engelsksprogede projekt både charmerende, spændende og fyldt med boblende vellyd. Risikoen er, at man langsomt glider hen i numrenes underspillede kvaliteter og taber dem lidt af syne. Der er popkvaliteter og sågar overraskende indslag som en enkelt massivt støjende guitarsekvens i skæringen ”Do not Adjust Your Set”, men der er først og fremmest en elegant balance mellem en elektronisk coolness og det akustiske mere folkorienterede. Det bliver aldrig helt det ene eller det andet, men det er tydeligvis heller ikke Hories projekt med sit lille ’kæmpe’-projekt. Numrene fungerer fint på egne præmisser, og det er musik man bliver i godt humør af.

At Horie føler trang til at afslutte albummet med tre remixes, hvoraf det sidste er en gentagelse af numrene ”Silver Moment” og ”Farewell Dear Stranger”, virker en smule konstrueret og reelt også unødvendigt. Det er i mine øjne det eneste der trækker en smule ned i et samlet indtryk af en række numre, der ellers fungerer rigtig fint i skumringsfeltet mellem akustisk og elektronisk elegance og behagelig lounge.

Tags from the story

Skriv et svar