Nyheder

Musiknyheder

Anmeldelser

Plader, film, bøger, demoer

Live

Koncerter & festivaler

Artikler

Interviews og reportager

Konkurrencer

Cd’er, t-shirts og koncertbilletter

Forside » Pladeanmeldelser -

Erland and the Carnival: Erland and the Carnival

Skrevet af - 27/03/2010 – 19:20Ingen kommentarer

Kunstner: Erland and the Carnival

Udgivelse: Erland and the Carnival

Pladeselskab: VME

Karakter: 6 / 10

cover-erlandandthecarnival-erlandandthecarnival-2010-300x300

Indie-folk på nippet til succes

Britiske Erland and the Carnival skiller sig ud fra den store indie-mængde ved at ramme en niche mellem den psykedeliske indierock og den mere poppede afdeling af folkmusikken. Med en opvækst på de nordatlantiske Orkney-øer er omdrejningspunktet Erland Cooper opflasket med folkemusiktraditioner, men sammen med bandets øvrige medlemmer David Nock og ex-Verve/The Good The Bad & the Queen-guitaristen Simon Tong, opfindes et særligt musikalsk frirum.

Det fungerer bravt flere steder, mens det bliver lidt for rodet og rumsterende andre steder. Albummet åbner storladent, søgende og legende, men som på mange børneværelser, hvor den ene leg hele tiden afløses af den næste, fordi den første ikke var helt interessant nok, så er gulvet hurtigt overdænget med legetøj i en halv meters højde, og det er svært at finde rundt i, hvad der er hvad.

Det er lidt vel rodet, og jeg savner struktur og orden på sange og arrangementer. Det er for sjældent, at det findes, men når det gør, så kan Erland and the Carnivals noget unikt, som på den skævt, finurligt charmerende ”Trouble In Mind” og den retro-britpop-agtige ”Was You Ever See”.

De genremæssige adspredelser træder i karakter på ”The Derby Ram” med indie-energi og 80er-flirt, mens de elektroniske cowboy-og-indianer-trommer på ”Everything Come Too Easy” i bedste fald er mærkværdige. ”Gentle Gwen” er den ultimative blanding af folkemusik og indierock, men sammenblandingen bliver lidt for ugennemskuelig, når en hidsig 80er-guitarsolo stjæler billedet.

Det kan være underholdende nok at søge målchancerne og komme til afslutninger, men hvis ikke bolden kommer i mål, så bliver resultatet aldrig en sejr. Jeg bryder mig rigtig godt om Erland Coopers afmålte, drengede, rolige og bløde indie-vokal, og variationen i lydbilledet er betagende. Dog bliver det for rodet og usammenhængende i længden, og på et album, hvor kun to numre for alvor holder et højt niveau, så er det ikke helt nok, at tendenserne på de øvrige sange er fornuftige, når de ikke til fulde udfoldes.

Facebook-kommentarer

Powered by Facebook Comments

Tilføj en kommentar!

Skriv en kommentar nedenfor, eller Før tilbage fra din egen side. Du kan også abonnere på disse kommetarer via RSS.

Vær sød. Hold dig til emnet. Ingen spam. Tak.

Du kan benytte disse tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Dette er en Gravatar-mulig webblog. For at få din egen globalt genkendelige avatar, skal du registere dig hos Gravatar.