Essence: Lost In Violence

Déjà vu metal deluxe

Bid godt mærke i navnet på dette band, for hvis ikke de inden året er omme har modtaget stor anerkendelse, så er der noget rivende galt. Essence har eksisteret i henved seks år, men aktuelle Lost in Violence er debutalbummet (lige bortset fra en Ep fra 2007).

Hvis du ligesom undertegnede higer efter den metal der blev grundlagt i starten af firserne så er danske Essence lige i din boldgade. For nok består Essence af forholdsvis unge fyre, men de fire musikere har fuldstændig kontrol på 80’ernes speed metal og thrashens fundamentale islæt. Lost In Violence besidder en udpræget nostalgisk kvalitet samtidig med, at den er helt tilstede i nuet. Men firser-thrashen løber som den røde tråd gennem de ti numre og lytter man godt efter kan man nemt identificere hvor inspirationen præcis er hentet fra. Her genlyder tidligere så markante værker i metal historien som Master of Puppets, Spreading The Disease (Anthrax), The Legacy (Testament), Iron Maiden – specifikt Piece of Mind perioden og Slayer’s Seasons In The Abyss og ikke mindst Exodus’ Bonded by Blood. Det er store sammenligninger for et ungt og debuterende band, men ikke desto mindre er det fakta.

De fleste numre på pladen er skrevet af forsanger og guitarist Lasse Skov og bassisten Tobias Nefer. Resten af bandet udgøres af trommeslageren Martin Haumann og guitaristen Mark Drastrup der begge leverer forrygende præstationer. Numre som “Blood Culture”, pladens højdepunkt “Shades of Black” og “Aggressive Attack” indeholder masser af variation, musikalske overraskelser og vidner om overflod af ægte talent; instrumentkontrol i en sådan grad som er sjældent hørt for sådan et ungt band. Essence har helt rigtigt forstået, at for at få det hårde til at fremstå hårdt, så skal der vejes op med lysere og blødere stykker. I denne ligning passer numre som “Oblivion”, Tobias Nefers melodiske bass-intro til førnævnte “Blood Culture” og det smukke mellemstykke på titelnummeret perfekt ind. Disse eksempler vidner også om, at Essence ikke kun forsøger at plagiere fordums kunstnere, men i høj grad er inspireret af mere nutidige og progressive strømninger.

Det bliver interessant at se om Essence fremover vil trække mere på inspirationskilderne eller arbejde hårdere på, at definere sin helt egen lyd. Jeg vil nu mene, at de er godt på vej  mod det sidste.

Essence er på turné i skrivende stund.

Tags from the story

1 kommentar

  • Mit bekendtskab med Essence startede, da jeg så, de opvarmede for Mercenary i København (The Rock). Jeg skulle da lige tjekke opvarmningsbandet ud på forhånd og var inde på deres MySpace side og hørte Pestilence og Shades of Black. Derefter var jeg sådan set solgt. Selve koncerten var også pissefed!
    Da Essence så kom med videoen til Blood Culture, måtte jeg lige samle kæben op fra gulvet og tørre øjnene. Som en af kommentarerne til videoen på youtube ganske rigtigt nævner, så skal man vel nærmest tilbage til Cliff Burton for at høre ligeså episk basspil.
    Selve anmeldelsen af albummet kan jeg ikke sige det store til, da jeg er enig i det meste (også karakteren).
    Dog synes jeg også at der er en del Sodom, og en smule Kreator her og der at spore.
    Albumet er iøvrigt produceret og mixet af Søren Andersen/Medley Studios. Mums for en lyd, der er kommet ud af det, siger jeg bare!
    Men at de unge knægte kan deres thrash til fingerspidserne, hersker der ingen tvivl om, og jeg regner stærkt med at de napper et par priser til DMeA 2011.

    Horns

Skriv et svar