Spøjst koncept mislykkes for skæve hjerner

Det er ikke et helt almindeligt par hjerner, der både er sammensat i det daglige kærlighedsliv og i duetten Everybody Was In The French Resistance…Now!. Dyan Valdes og Eddie Argos fra hhv. The Blood Arm og Art Brut har musikalsk slået pjalterne sammen om et projekt, hvor det ikke er de knivskarpe melodier og dybdegående budskaber, der har haft hovedvægten for, at de har følt det som et kald at lave dette løjerlige album.

I stedet har de taget tekstmæssigt afsæt i en række af den klassiske popmusiks klassikere – samt et par nyere hits – og deres lange tekster, som fremføres som mere eller mindre talte ord tilsat højpandede korsammensætninger – giver et mærkværdigt og forunderligt stemningsfundament for albummet. Musikalsk spreder akkompagnementerne sig over utallige instrumenter, men aldrig flyder det rigtig succesrigt, og det bliver derfor vanskeligt at opsnappe de elementer i de enkelte numre, der får serveret sammenhængen mellem fordrejningerne af de gamle hit-tekster og de ironiske og særprægede associations-tekster, der er kommet ud på den anden side.

Albummet åbner charmerende og lunt på ”Creeque Allies”, men herfra er der langt mellem de passager, hvor man føler sig draget ind i musikken. ”Think Twice (It’s Not Alright)” har lidt af tilgængeligheden, mens ”My Way (Is Not Always The Best Way” også kan nævnes som et af de mere succesrige numre, men ellers er det en langstrakt oplevelse, der musikalsk er udmærket håndværk, men som i virkeligheden er mere sjælden end køn.

Det bliver lidt for konceptuelt og ensformigt. Der er for langt mellem de gode melodier og de tiltrækkende momenter. Og derfor bliver Everybody Was In The French Resistance…Now! en duo, som tiltrækker sig mere opmærksomhed på sin løjerlighed end på sine evner. Trods musikalske evner og kompetencer er der tale om et album for de absolut allerfærreste.