Flogging Molly: Speed Of Darkness

Som ny vin på gamle flasker

At høre Flogging Molly er som at drikke sin yndlingswhisky i et godt vennelag. Der er noget velkendt, næsten forudsigeligt, og en kraftig, røget smag af kvalitet i FM’s blanding af irsk folkemusik og deres punkede energi, der sparker numrene op i højeste gear fra første færd. I forgrunden er sanger og komponist Dave Kings umiskendelige vokal, der i teksterne kredser om fabriksarbejderne og samfundets nederste lønklasse – som absolut ikke er fattige i ånden, hvis bare man har sine gode venner omkring sig og en god whisky at dele!

Når FM sparker røv med harmonika, violin og guitar, trommer og bas for fuld udblæsning bliver det ikke bedre som i de to første skæringer ”Speed of Darkness” og arbejdersangen ”Revolution”. Men FM har langt flere strenge at spille på, og herved adskiller de sig fra eksempelvis åndsfællerne i ligeledes amerikanske Dropkick Murphy, som kun har ét gear og det er med fuld klampe! FM spiller med de ekstra klange og tempi, der gør dem rigtig interessante og altid et lyt værd. ”The Heart of the Sea” er således en typisk FM hymne med maser af energi, men også med det storladne epos, Dave King har i sine armbevægelser. At han også kan med simple midler beviser han på ”The Power’s Out”, hvor violinen og vokalen bærer nummeret hjem og lige ind i pubben, hvor resten af sjakket falder ind i den traditionelle rock-vise.

”So Sail On” og især ”This Present State of Grace” er ren lejrbål med akustisk guitar og hjemmestrikkede, irske midnatsviser, men med ”Saint & Sinners” er vi tilbage på sporet med rendyrket folk og rå, maskulin kraft.

Desværre løjer det lidt af mod enden, og de sidste tre skæringer trækker mere i retning af irsk folk og traditionel rock, og pludselig lyder FM mistænkeligt meget som eksempelvis Runrig og The Men They Couldn’t Hang. Det er ikke nødvendigvis dårligt i sig selv, men hvis det er på bekostning af FM’s øvrige mere punkede kvaliteter er det lidt synd.

Med dette femte studiealbum siden Dave King & Co stævnede fra land i 1997 har de bevist sig sejlivede nok og med masser af godt og solidt sangmateriale til, at man sagtens kan gå om bord i skuden og feste med. Det er dog live, at FM især skal opleves. Og som et af verdens mest turnerende bands med over 2.500 shows på cv’et, kan man da håbe, at de lægger vejen forbi et mindre spillested i løbet af efteråret.

Tags from the story

Skriv et svar