Franz Ferdinand: Tonight

franzferdinand-tonight
De skotske hertuger viser rutine med små overraskelser i ærmet.

Skotske Franz Ferdinand har siden deres selvbetitlede debut fra 2004 friskt og sikkert leveret danserock uden den store slinger i valsen. På opfølgeren You Could Have It So Much Better fra 2005 kunne man dog godt have ønsket lidt mere slinger, forstået på den måde at der på trods af enkelte gode momenter, simpelthen ikke skete noget nyt i forhold til debuten. Om fire års albumpause kan løsne op for dette problem for Franz Ferdinand, er et spørgsmål som vi kan få besvaret på gruppens tredje album Tonight. Et album hvis cover i øvrigt prydes af et lettere dramatisk billede af Franz Ferdinand taget af den danske fotograf Søren Solkær Starbird.

På mange punkter vil fans af Franz Ferdinand ikke blive skuffede. Alex Kapranos’ stemme er tør og mørk og som altid svær at stå for. Dog varierer han flere steder sin sang en smule – bl.a. på første singleudspil ”Ulysses”. Det klæder skotternes nye album rigtig godt. De utroligt catchy omkvæd har de fundet vej til endnu engang. Dette fænomen løber man hurtigt ind i på albummets åbning, hvor man på førnævnte singleudspil og ”No You Girls”, helt uundgåeligt lader sig rive med af omkvædene. Det sker flere gange på albummet, hvilket endnu engang vidner om, at Franz Ferdinand leverer danserock, efter en opskrift som de har brugt i en del år nu.

At Franz Ferdinand bruger en opskrift, skal ikke trække denne anmeldelse over i en mere negativ tone. Skotterne formår nemlig på nogle områder at forny sig med hjælp fra nye ingredienser. De har formået, via svedige pulserende basgange og en markant tilføjelse af synthesizer/keyboard, at sætte et nærmest disco-agtigt præg på flere af numrene. Dette gælder især ”Bite Hard”, ”What She Came For” og ”Can’t Stop Feeling”. På det otte minutter lange ”Lucid Dreams” går Franz Ferdinand planken ud ved helt uventet at afslutte nummeret med et tre minutter langt syret elektro-flip. Dette vil der helt sikkert være delte meninger om, men personligt faldt jeg pladask for dette lille eksperiment.

Det lader til at pausen har været en god og tiltrængt kur for Franz Ferdinand. De fire skotter er vågnet op, og har fundet tilbage til rette spor igen. På trods af en stor genkendelighed kan man ikke denne gang klandre dem for, at der ikke er sket noget. Lydbilledet har ændret sig en smule, hvilket løfter Franz Ferdinand til et niveau, hvor de har flere musikalske lag at arbejde med.

Tags from the story

Skriv et svar