Gonjasufi: The Caliph’s Tea Party

En mystisk udgivelse af en mystisk mystiker

Hvad er Gonjasufi? Det kunne være et eksotisk krydderi fra Filippinerne, eller en grønlandsk kønssygdom. Det kunne også være en etymologisk finurlighed fra det indoeuropæiske sprog, som handler om, ja, Gud ved hvad. Det kunne tillige være en cirka 33-årig sanger, dj og yoga-lærer, avlet af en mexicansk mor og en etiopisk-amerikansk far engang i sluthalvfjerdserne dybt inde i Nevadas ørken og navngivet Sumach Ecks, som med tiden blev til blandt andet Sumach Valentin og slutteligt til Gonjasufi.

Hvis det er sidstnævnte, der gemmer sig bag kunstnernavnet, er det også ham, der har udgivet to albums i 2010 og bl.a. optrådt på Roskilde Festivalen en mørk skumringsaften på en af de mindre scener. Og ret skal være ret, Gonjasufis første album A Suffi and a Killer indeholder en spændende, proteinrig og støvet, beskidt rap og hiphop, med grænsedragninger til det psykedeliske og det stærkt eksperimenterende og grænsenedbrydende. Ligeså høstede den skæggede rapper flotte anmeldelser for sin seneste optræden på Roskilde, og der er ingen tvivl om, at Gonjasufi bevæger sig i et autentisk og søgende grænseland, hvor hiphop og rap møder performance og minimalisme på ét og samme sted.

Med The Caliph’s Tea Party, som ifølge nummerkrediteringerne er remixes af de fleste af numrene fra debutskiven, har kunstneren begået et dybt besynderligt udspil eller kunstværk, om man vil. Man fristes faktisk til at standse beskrivelsen af de 12 numre her, for umiddelbart virker projektet simpelthen for mystisk til at kunne beskrives. Forestil dig et elektronisk, samplet konglomerat af stumper og bidder af noget tidligere, og forestil dig så en komplet vanvittig mand, der spiller med disse stumper på en musikalsk flippermaskine af enorm størrelse, mens stegte kyllinger langsomt daler fra himlen. Så er du nogenlunde i Gonjasufis univers.

Umiddelbart kan det være mere end almindeligt svært at se, hvad Gonjasufi ønsker at opnå med de 12 mystiske remixes, men har man et forhold til den dreadlockede rapper, og har man i øvrigt en krøllet hjerne, kan man måske komme nogenlunde uskadt tilbage, efter en rundrejse i Gonjasufi-land.

Tags from the story

Skriv et svar