Groove Armada: Black Light

Genialt dancehall i melankolsk og fyrig 70’er stemning

Bag navnet Groove Armada gemmer sig to af Londons mest estimerede dance club-bagmænd gennem de seneste godt tyve år. Andy Cato og Tom Findlay har mixet, samplet, dubbet og groovet sig gennem en bemærkelsesværdig karriere og foreløbigt seks albums, og den dynamiske duo blev for nylig nomineret til Best Headliner ved The UK Festival Award. Og de titusinder af dedikerede fans, der har væltet festivaler og klubber rundt omkring i England og Europa til Groove Armada-gigs, er beviset for Tom og Andys langtidsholdbare kvaliteter.

Black Light er stilen knap så dance-club-orienteret som på nogle af de tidligere albums, men den glitrende synth og hoftevridende grooves er der heldigvis stadig masser af. Det er 70’e- soul, 80’er-synth og et helstøbt konceptuelt musikalsk eksperiment, skabt med moderne teknik og virkemidler, der breder sig ud, for hver gang de 11 skæringer masserer indersiden af din stigbøjle.

Forskellen på dette og tidligere albums er følelsen af at være til stede i favnen på et band. Der er en kobling af syntetisk disco med en eksperimenterende legelyst og et formidabelt talent for at skrue effektive og ekstremt vellydende fraseringer sammen. Samtidig med at det er lykkedes duoen at finde frem til gæstevokalister, der passer perfekt til stemningen og som er med til at løfte musikken højere op på et helt nyt niveau.

Den kvindelige vokalist, SaintSaviour, har en æggende og let sløret stemme, der bringer minder om Laurie Anderson, og sammen med den anden kvindelige sangerinde, Jess Larrabee, skaber de et helt naturligt rum foran den tekniske duo og er med til at give musikken et live-præg, som i høj grad trækker Groove Armada ud til et helt nyt sted og måske endda et helt nyt publikum. Således er Jeff Larrabee oprindelig sangerinde i et band, She Keeps Bees, som Tom og Andy havde fundet på Myspace. Ingen stjernenykker her!

En anden spændende gæstevokalist er Nick Littlemore, som låner sin hippe stemme ud til den æteriske ”Fall Silent, den knugende ”Not Forgotten og den emotion-heavy firserpoppolemiske ”Cards in Your Heart”. Littlemore slår normalt sine folder i det glampoppede Empire Of The Sun og har kvaliteter som en Simon le Bon på Poppers.

Den helt store gæstevokalist er dog ingen ringere end legendariske Bryan Ferry, som normalt aldrig, og jeg gentager – aldrig – optræder som gæst hos andre. På det rustne croonernummer ”Shameless” viser han også en side af sig selv, man ikke er forvænt med. Stilen er nærmest hviskende minimalistisk, og når nummeret er slut, sidder man sammenknuget i et hjørne i stuen og undrer sig over, hvorfor det regner, selvom man er indendørs.

Det er fantastisk stemningsfuldt, og med solide referencer tilbage til Gary Numan, David Bowie, Fleetwood Mac og førnævnte Laurie Anderson, genbruger Groove Armada noget af det ypperste inden for avantgarde-pop og New Wave, iblandet en lækker momentvist afslappet loungestemning og en frembrusende, sexet beat-groove som norske Datarock også mestrer til fulde.

Groove Armada har skabt noget nær et fuldendt album, der går fra afsindigt godt til genialt ved tredje, femte og tyvende gennemlytning. Det er et teknisk vidunderbarn, med solister af en fantastisk spændende tyngde, der giver de strømlinede overflader en tekstur af kød og blod og liv ud over det sædvanlige. Kan ikke anbefales varmt nok.

Tags from the story

Skriv et svar