Howl Baby Howl: Mountain of Pounding Pop

Støjduoen er ude på ballade

For et lille år siden havde jeg fornøjelsen af at anmelde første del af en spændende trilogi af den københavnske duo Howl Baby Howl. EP’en Kids of Chaos bød på minimalistisk skramlet garagerock, hvor Jeppe Brix og Silas Tingleff glemte alt om rockens regler og tendenser. Duoen støjer og skramler såmænd stadig på anden del af trilogien, Mountain of Pounding Pop, men på trods af ligheder i lyden, så er der også væsentlige forskelle mellem de to tredjedele af trilogien.

Mountain of Pounding Pop er formålet, efter duoens eget udsagn, at give et bud på hvordan ballader også kan lyde. Albumcoveret viser igen billedet af de to henslængte gadedrenge, hvilket hænger fint sammen med musikken. Åbningsnummeret ”People of the Earth” slentrer albummet i gang ved hjælp af korsekvenser og store buldrende trommer. Dette nærmest henslængte tempo, går igen på størstedelen af EP’ens seks skæringer. Der er skruet op for rumklangen, og stemningen grænser enkelte steder til det psykedeliske. Det er støvet og syret, samtidigt med at melodien og charmen aldrig fornægter sig i løbet af de seks skæringer. Guitaren er skæv og forvrænget og leder tankerne mod 60ernes mere eksperimenterende rockballader.

Mountain of Pounding Pop er en skive med seks skæringer, der emmer af den samme stemning, som duoen har ramt godt. Men enkeltvis har hvert af numrene ikke så meget at byde på, at de hænger fast hos mig. Howl Baby Howl er en duo, der har sat sig for at prøve sig frem og lege, inden for en stil som indtil videre er let genkendelig på pladerne. Selv om de denne gang ikke får mig helt op at ringe, så vinder de dog på en lyd og stemning, som er original og et friskt pust på den danske musikscene.

Tags from the story