Iron & Wine: The Shepherd’s Dog

Sam Beam mere spraglet end nogensinde

Selvom det er tydeligt, at det er Sam Beam, der står bag The Shepherd’s Dog, så viser den storskæggede herre helt nye sider af sig selv med sit seneste album under aliaset Iron & Wine. Den fingerspillede akustiske guitar bliver nu akkompagneret af større arrangementer og rytmer, der ikke er set før fra Sam Beam, der dog allerede havde taget et par skridt i den retning: først med Ep’en Woman King og senest med Calexico-kollaboration In The Reins fra 2005.

Allerede på åbningsnummeret ”Pagan Angel and a Borrowed Car” mærker man Iron & Wines stilskifte. Nok er det stadig Sam Beams behagelige hviskende vokal, der ligger helt i front, men rent rytmisk hopper nummeret af sted i stilfærdig upbeat. Selv Sam Beams vokal skal man ikke tage for givet på The Shepherd’s Dog, for på nummeret ”Carousel” er der en vocoder ind over, som gør Beams vokal endnu mere skrøbelig – nummeret viser sig dog at være albummets måske svageste.

”Boy With a Coin” er albummets første single og måske også albummets bedste nummer. Lige fra første anslag ledsages den fingerspillede guitar af håndklap, der cyklisk skifter mellem to forskellige rytmer og fortsætter sangen ud. Et andet af albummets bedste numre er ”Resurrection Fern”, der nok også er det der ligger tættest op af det man tidligere har hørt fra Iron & Wine. Med banjo, shakers og en dæmpet steel guitar har Sam Beam lavet et smukt lille countrynummer, der langsomt og selvsikkert flyder af sted – endnu en gang med Sam Beams vokal som det uimodståelig element, der gør at man kan lytte til sangen igen og igen.

Med sit tredje album har Sam Beam for en stund forladt lo-fi’en og søgt nye udfordringer. Det gør han så godt, at The Shepherd’s Dog må kandidere til at være et af årets bedste og mest overraskende albums.

Tags from the story
,
Written By

Er født i Århus, vokset op i Sønderjylland og har boet i København de seneste år. Blev færdiguddannet som lærer i 2004 og er souschef i en stor institution på Østerbro. I mine unge dage stod menuen stort set kun på metal, men siden teenagerårene har jeg været igennem 60er-musikken, klynkerocken, diverse singer-songwritere, freak folken og er nu havnet et sted hvor jeg er åben for det meste. Dog med en forkærlighed for det amerikanske.

Skriv et svar