Karen S.: Second Man On The Moon

karens-presse2009-300x300

Pop fra den gammeldags skuffe

Den danske singer/songwriter Karen S. er klar med sit andet album, der betegnes som indiepop. I mine ører er det vanskeligt at forsvare andet end at kalde det god gammeldags mainstream-pop, men det er klart at det er popmusik på musikkens præmisser, og ikke med en falsk overflade, som ellers ofte kendetegner genren.

Det virker ærligt, og spillelysten er stor hos Karen S., der har indspillet albummet sammen med gode gamle James Thomas. Til tider er sangene på nippet til det kedsommelige, men på titelnummeret findes et vist hitpræg, mens ”Mary Go Round” er kedsommelig i versene, mens omkvædene liver nummeret lidt op. Hitpotentialet viser sig også på ”Honey Ache”, mens balladen ”Linger In The Rain” nærmest leder tankerne tilbage på Wilson Philips’ storhedstid omkring 1990.

Det er generelt et enslydende lydbillede og variationen synes at lade lidt tilbage at ønske. Man spidser ørerne på ”Lose Control”, der lyder som et forsøg på at tilføre en lidt mere rocket kant og en anelse soul-inspiration, men det er ikke helt vellykket. Vokalmæssigt og sangskrivningsmæssigt er Karen S. udmærket, men der mangler variation og lidt flere sange, der for alvor træder i karakter og bærer albummet.

Det er al respekt værd, at Karen S. ikke plastrer sine numre til med smart og fiks indpakning. De billige tricks er heldigvis gemt af vejen, men det betyder samtidig, at sangene i sig selv mangler lidt afveksling og alsidighed. Som helhed er det hæderligt og behageligt nok, men der er ikke mange momenter, der for alvor stikker ud og bider sig fast i bevidstheden.

Tags from the story

Skriv et svar