Kelley Stoltz: To Dreamers

Rigeligt rod i garagen

Kelley Stoltz leverer en både charmerende, men også langsommelig og langstrakt omgang garage-indie på albummet To Dreamers. Den amerikanske kunstner med de britiske inspirationer, lader således sin lytter vente lidt for langt mellem de højdepunkter, der gør at det lidt for mudrede og ensartede lydbillede får nuancer.

”Pinecone” har et lidt lysere og imødekommende lydbillede end det generelle, der baserer sig på en flade af elektriske guitarakkorder, der understøtter de lidt monotone lydbilleder, der frembringes af Stoltz’ spinkle og let sørgmodige vokal. Samtidig er både trommer, vokal og guitarer produceret så skrøbeligt, at garage-stemningen sniger sig lidt for voldsomt ind, efter min smag.

Således er det nogle gange energien og det lidt mere sprælske, der mangler i numrene, men når dette tilsættes, er Stoltz absolut værd at lytte på. Det sker for eksempel på ”I Remember You Were Wild”, der ligefrem har hitpotentiale.

Også ”Ventroloquist” skiller sig ud, denne gang med endnu tydeligere og klarere referencer til garagemusikkens rødder, men denne gang ikke ud fra et indie- eller rockperspektiv. Snarere er indgangsvinklen poppet, og disse søgninger efter de magiske modspil til sine egne præferencer, burde Kelley Stoltz opsøge lidt oftere, for det er her, at hans udtryk slår gnister.

Generelt bliver det lidt for kedeligt og langsommeligt at være i selskab med Kelley Stoltz. Enkelte gange skaber han flotte øjeblikke, der både er medrivende og charmerende, men det sker for sjældent, og derfor bliver ”To Dreamers” et album, der ikke for alvor formår at imponere.

Tags from the story

Skriv et svar