Kloster: Ni Salmer Og En Aftensang

Stoisk ro fra dansk ener på den danske scene.

For halvandet år siden sendte Mikael R Andreasen – alias Kloster – sit fænomenale album The Waves And Winds Stil Know His Voice ud til stor glæde for blandt andet undertegnede. De salige og svale toner af pastoral neofolk med omdrejningspunkt i den britiske mystiker Julian Of Norwich’ 1300-tals tekster blev en af sidste års allerbedste danske plader. Helt så eminent er Ni Salmer Og En aftensang ikke, måske fordi det lidt klodset sagt er samme bolledej som sidst og dermed ikke så overraskende gribende denne gang. Det betyder dog ingenlunde, at de ti sange ikke rammer højt niveau, blot at overraskelsesmomentet ikke rammer så frydefuldt denne gang. Også i denne ombæring er Andreasen omgivet af et hav af musikere bestående af intet mindre end 26 medvirkende fra bl.a. Hymns From Nineveh, Causa Sui, Rebekkamaria, Mechanical Bird og norske Serena Maneesh, men vigtigst af alle Solrun Stig, der kører vokalt parløb med primus motoren Andreasen. Igen kan det som på forgængeren være særdeles svært at høre, de mange musikalske indspark, for det er så tilbageholdte og subtile toner, at man ikke aner så mange samarbejdspartnere. Ni Salmer og en Aftensang er fortrinsvis bundet af akustisk guitar, klaver og strygere, men også bas og fløjte bidrager undervejs.

Denne gang har Andreasen valgt at tage udgangspunkt i danske salmer fra bl.a. Grundtvig, Ingemann og H.C. Andersen. Et arbejde gjort med teksterne uden at kende originalmelodierne og så sat musik til. Lyden er fortsat nøgen og asketisk i sit udtryk, men alligevel formår Andreasen, at skabe et stort, smukt, eftertænksomt  og dybt melankolsk lydbillede med højt til loftet. Over fire år er numrene indspillet, så der er ikke tale om et skyndsomt album. Andreasen evner i stedet at skynde sig langsomt og det gør utvivlsomt materialet godt. Alt bliver fremført og spillet med en sjælden overbevisning, der ikke er mange forundt på den danske scene. Om det er den velsignede kristne tro, der strømmer igennem Andreasen ved jeg ikke, men ligesom forgængeren rammer den lige lukt ind i hjertekulen og skaber en fredfyldt og berigende stemning i mit indre. Lyden og tempoet er det samme som tidligere, men denne gang har Andreasen givet sig i kast med et enkelt nummer, man uden manglende troværdighed kunne benævne en art pop, for ”Urolige Hjerte” er både en smule mere tempofyldt, iørefaldende og konventionelt udført end resten af det højstemte og emotionelt forfinede repertoire. Sågar en rumklang anes på guitaren i mellemstykket og er dermed det tætteste Kloster kommer på moderne musik.

Mikael R Andreasen er i sandhed en ener på den danske scene, og han formår at gøre sin kristne overbevisning til almene omfavnelser af stor ynde. Små enkelt spillede – oftest underspillede – salmer af skønhed, sat med en uhyre flot intimitet, der giver en følelse af nærvær og sammenhæng, der varmer ens ellers forbeholdende og efterhånden lettere kyniske legeme. Skrøbeligt javist, men du er ført kærligt og sikkert igennem samtlige ti sange og har hele tiden fornemmelsen af stort overskud og sikkerhed fra Andreasens hånd. Ni Salmer Og En Aftensang indeholder to håndfulde eminente fortolkninger – eller lyd sat til tekster om du vil – der giver fred i sindet og en tilstedeværelse i det musikalske rum, der giver en følelsen af at sidde i stue med musikerne. Man mærker der går en ånd og ægthed igennem albummet, der angiveligt må handle om Andreasens helt egen ro og sindelag og det smitter, så det føles som en fredfyldt lise at være i selskab med. Når ankermanden nænsomt lukker albummet med linjerne fra den uendeligt smukke duet ”Nu Ebber  Dagens Timer Langsomt Ud”:  ”Så kan jeg gå til hvile, tryg og glad / Og vide: du og jeg er gode venner / Og vi skal aldrig, aldrig skilles ad / Du holder jo min hånd i dine hænder.” ja, så er man taget omsorgsfuldt og beroligende i hånden på en måde som er sjælden i dansk musik.

Mesterligt og unikt fører Kloster den stolte tradition videre fra sidste album.