Labrador: This Time

Syntetisk lounge-pop uden gnist

Efter fire albums og en masse anmelderroste koncerter, må man gerne sætte forventningerne lidt højt til danske Labradors seneste udspil This Time, som udkom primo oktober. Når denne anmeldelse har været lidt længe undervejs, skyldes det først og fremmest, at albummet ikke skaber de store billeder og stemninger på nethinden. Blandingen af det karakteristiske luftige folkelement fra tidligere og en mere retroorienteret og kantede rockstil giver ikke numrene det løft og den kvalitet, der skal til, for at sparke Labrador ind i superligaen og få skrivekløen frem i fingrene.

Selvom der er fine tiltag og spændende retninger, bliver det ikke andet end løse skitser til noget større. Lyden er fyldt med rumklang, og optagelserne bærer præg af noget gammeldags og altmodisch. Bag skruerne har siddet selveste Johnny Stage, som også har produceret eksempelvis Sort Sol. Og der er ingen tvivl om, at der ligger mange ambitioner bag det samlede lydbillede, som på mange planer virker gennemtænkt. Det virker bare ikke rigtigt efter hensigten, medmindre man synes at eksperimentet er interessant i sig selv.

Der er dog enkelte lyspunkter på albummet, og her skal især fremhæves ”Nation Of Lovers”, som med sit refræn og drive på mange måder trækker tråde til Kinks og Ray Davies’ måde at skrue den simple sang sammen på og få det til at virke – efter hensigten. Også ”Close My Eyes” har et flot episk drag over sig med spændende og levende detaljer i fremførelsen. Der bliver både brugt vocoder og lagt lag på lag af støjende guitarer, og endelig kommer der lidt krusninger på den ferme, men lidt kedelige overflade.

Sammenfattende er der for få kalorier på Labradors udspil og for få effektive numre, der når langt nok ud over rampen til, at det bliver rigtigt spændende. Ingen tvivl om at Flemming Borby & Co har talenter og skrivefærdigheder til at nå længere ud, men albummet This Time står underligt uforløst tilbage med alt for meget fyld og en produktion, der overskygger numrenes kvaliteter i sit forsøg på at lave noget karakteristisk og levende. Labradoren ender med at logre gemytligt, men mangler biddet.

Tags from the story