Lloyd Cole: Broken Record

Modenheden løber af med Lloyd Cole

Han havde besluttet sig for, at han bare skulle være sig selv. Med sine egne sange. Som en ægte folk-sanger. Men efterhånden som sangene tog form, savnede gode gamle Lloyd Cole det stærke sammenhold, der kendetegner et ægte rock’n’roll-band, og albummet Broken Record er derfor blevet en lidt sær, men også en rar og behagelig kombination.

Der er tydelig folk-inspirationer på dette ærketypiske singer/songwriter-album, der som oftest fremstår med en stor del charme og et tiltalende og varmt lydbillede, men som måske også mangler lidt af den skarphed og kant, som kunne aflive de små tegn på mormor-appel, som trænger sig på.

”The Flipside” er tæt på at give minder om Roy Orbison, og det bliver også en anelse for pensionistklub-agtigt til min smag på ”Oh Genevieve”. Men hr. Cole er naturligvis også blevet i omegnen af de 50, så det er måske ikke helt unaturligt, at modenheden sætter sine spor på det musikalske. Titelnummeret og ”Writers Retreat!” åbner ellers albummet fint, men country-kloner som ”Westchester County Jail” kunne jeg godt være foruden.

Til gengæld er nærværet og opbygningen på ”If I Were A Song” ganske fornem, og der kommer lidt tempo på herlighederne på ”That’s Alright”. Den klassiske folk-sang ”Man Overboard” leveres med stor overbevisning, og det samme gælder ”Rhinestones”. ”Double Happiness” har et lært klarere twist med mere fremtrædende elektriske guitarer og en glimrende melodi, som runder albummet fint af.

Lloyd Cole nærmer sig den alder, som man med en vis elegance og ærbødighed kan vælge at kalde moden. Det er måske med til at gøre udtrykket lidt mindre kantet og skarpt, og det er et valg, hr. Cole åbenlyst har truffet. Det bliver dog en smule for hyggeligt og tandløst hist og her, mens der stadig er en ypperlig kvalitet at finde, når Lloyd Cole er bedst.

Tags from the story

Skriv et svar