Loney Dear: Dear John

cover-loneydear-dearjohn-2009-300x300

Lettere kedeligt album fra Loney Dear

Det starter ellers rigtig godt på Emil Svanängens, aka. Loney Dear, nye og femte album. Dear John indledes af uptempo nummeret ”Airport Surroundings”, der viser Emil Svanängen når han er bedst. Med en god og catchy melodi og en fin og skrøbelig vokal. Der er andre numre på albummet, der når samme høje niveau, men så er der også numrene, der virker ligegyldige og intet rører i lytteren. Ikke deciderede dårlige numre. Fyld om man vil, selvom det måske er at stramme den.

Dear John er blevet til hjemme hos Emil selv, og selvom man efterhånden er vant til det, så kan det stadig imponere hvor meget vellyd, der kan komme ud af at sidder derhjemme og ’lege’ med musik. Især hvis man har en fin og blød stemme som den Emil Svanängen er udstyret med. Problemet med Dear John er, at selv albummets gode numre bliver kedelige efter 4-5 gennemlytninger. Den på overfladen så flotte elektroniske pop-musik mister meget af sin charme ved at blive hørt igen og igen.

Kender man ikke Loney Dear i forvejen, så vil jeg anbefale, at man starter med det noget mere helstøbte Sologne (2006) og arbejder sig videre derfra. Kender man allerede Loney Dear, så er der intet forgjort i at investere i Dear John – man skal bare ikke skrue forventningerne for højt op.

Tags from the story
Written By

Er født i Århus, vokset op i Sønderjylland og har boet i København de seneste år. Blev færdiguddannet som lærer i 2004 og er souschef i en stor institution på Østerbro. I mine unge dage stod menuen stort set kun på metal, men siden teenagerårene har jeg været igennem 60er-musikken, klynkerocken, diverse singer-songwritere, freak folken og er nu havnet et sted hvor jeg er åben for det meste. Dog med en forkærlighed for det amerikanske.

Skriv et svar