Lost in the Trees: A Church That Fits Our Needs

Lost in the Trees skruer yderligere ned for det larmende

Med Ari Pecker i front har det syv mand store band Lost in the Trees lavet endnu et flot album. Albummet er en hyldest til Peckers kræftramte mor, der begik selvmord kort efter Peckers bryllup i 2009. Det er selvsagt nogle meget personlige sange ud af. Således starter den smukke Icy River med tekstykket: ”Icy river / put your arms around my mother / I burned her body in the furnace / till all that’s left was her glory / Don’t you ever dare / Think she was weak hearted”.

Stilen er blevet mere storladen i forhold til debuten All Alone In An Empty House. Det er stadig en blanding af pop, klassisk og folk, men hvor debuten indeholdte upbeat-sange og næsten larmende folk-kompositioner som fx ”Fireplace” og ”A Room Where Your Paintings Hang” så er det fortrinsvist æterisk pop blandet med et stort strygerorkester man finder på A Church That Fits Our Needs. Den akustiske guitar er dog stadig til stede. På ”This Dead Bird is Beautiful” er den stort set det eneste instrument, der akkompagnerer Ari Peckers vokal gennem de første fire minutter, hvorefter en operalignende kvindelig vokal og et strygerarrangement gør ham selskab. Det er Emma Nadeau, der står bag den kvindelige vokal, og hun er med til at give flere af numrene et ekstra lag, med sin ofte nærmest luftige hvisken, der ligger ydmygt i baggrunden.

Det er svært at definere Lost in the Trees. ”Tall Ceilings” lyder som Radiohead uden alt det elektroniske, og ”Golden Eyelids” lyder i al sin tristesse og storladenhed som Guillemots på en god dag. Men mest af alt er det flot og afdæmpet popmusik med klassiske strygere en masse.

“My song can try / but there are things that songs can’t say,” synger Pecker på albummets afslutter, “Vines”. Det er muligvis sandt, men Ari Pecker gør med A Church That Fits Our Needs et rigtig godt forsøg. Et album, der sit tunge emne til trods er fyldt med håb.

Tags from the story
Written By

Er født i Århus, vokset op i Sønderjylland og har boet i København de seneste år. Blev færdiguddannet som lærer i 2004 og er souschef i en stor institution på Østerbro. I mine unge dage stod menuen stort set kun på metal, men siden teenagerårene har jeg været igennem 60er-musikken, klynkerocken, diverse singer-songwritere, freak folken og er nu havnet et sted hvor jeg er åben for det meste. Dog med en forkærlighed for det amerikanske.