Marie Dahl: Adelaide and Hell’s Bridegroom

cover-mariedahl-adelaideandhellsbridegroom-2010-300x300

Genert, dragende og stemningsfuldt

Den danske sangerinde Marie Dahl debuterer med et stemningsfuldt og lidt sært album med ni numre. Det er behageligt, melankolsk, og selvom Marie Dahls vokal er ganske genert og indadvendt, så er den ofte også nærværende og vedkommende.

Det gør åbnings- og titelnummeret til en fornem oplevelse, hvor strygere, piano og svævende vokal går op i en højere enhed. Det giver store forhåbninger for resten af albummet. Forhåbninger, som Marie Dahl lever op til af og til, men ikke hele vejen igennem.

Åbningsnummerets ualmindeligt høje niveau er tæt på at blive videreført på ”Release Me”, der dog er en mere simpel produktion med akustisk guitar og nærværende vokal. Senere på albummet glæder jeg mig over ”Stray Dog”, der er en smuk og varieret ballade med masser af nerve og nærvær, og ”My Home” har også en stribe af de samme fortræffeligheder.

Til gengæld bliver det lidt for uinteressant på den country-inspirerede ”The Picture”, mens forsøget med at skabe lidt rastløs energi på den lidt mere smudsige ”Chart of Sins” er interessant, men succesen er i skitseform, og der mangler lige det sidste til, at den glimrende idé er udført til fulde. Jeg forstår heller ikke helt formålet med ”Breath”, der mangler melodi, og hvor nærværet er væk.

Marie Dahl akkompagneres af en stærk flok instrumentalister med Gustaf Ljunggren, Sara Indrio og Emil de Waal iblandt, og man kan af og til ønske, at man får lidt mere udbytte af deres fortræffeligheder. Omvendt udfører de deres job til fulde, når de på de mest afdæmpede og indelukkede af sangene, giver Marie Dahl lige nøjagtigt den back-up, hun har brug for, for at hendes sange folder sig optimalt ud.

For det er, når Marie Dahl er i centrum og musikken løfter hende frem i rampelyset, at dette album er stærkest. Når alt for mange små-elementer forstyrrer det stærkt nærværende udtryk, der ellers hersker, så forsvinder fokus og nerven, og derfor savner jeg, at Dahl tør gennemføre det drømmende og melankolske udtryk uden unødvendige tempospring og musikalske svinkeærinder.

Tags from the story

1 kommentar

Skriv et svar