Nyheder

Musiknyheder

Anmeldelser

Plader, film, bøger, demoer

Live

Koncerter & festivaler

Artikler

Interviews og reportager

Konkurrencer

Cd’er, t-shirts og koncertbilletter

Forside » Pladeanmeldelser -

Mechanical Bird: Daughter Of The Wind

Skrevet af - 12/01/2011 – 07:23Ingen kommentarer

Kunstner: Mechanical Bird

Udgivelse: Daughter Of The Wind

Pladeselskab: Washington Inc

Karakter: 8 / 10

Sjældent fornemt og moderne dansk folk-udspil

Mechanical Bird – alias Jakob Brixen – er klar med anden udgivelse. Og det er en fremragende én af slagsen, som er langt mere tilgængelig og åben i sit udtryk, end jeg husker debuten. Det er varmt og tiltalende med masser af organisk feeling i instrumentering, der åbner med banjo og sav på den flotte folk-sag ”Letters From Late Lovers” med dramatik i arrangementet, men samtidig helt nede på jorden.

”Eternity And Such” har hovedvægten på den lettilgængelige melodi og en akustisk instrumentering, der giver et stærkt imødekommende udtryk sammen med Jakob Brixens nok skrøbelige, men alligevel meget indlevende og stærkt velfungerende vokal.

”It’s Summer And I Want To Sleep” fortsætter i den smukke og varme atmosfære, der giver en behagelig og nærværende fornemmelse, og denne forstærkes på den eminent flotte folk-vise ”Daughter Of The Wind”, der er så gribende, at det næsten tager pusten fra mig.

”Tarot” er banjodreven og knap så tilgængelig i sit udtryk, men til gengæld er det her, at den stærkeste kunstneriske side af Mechanical Bird viser sig i fuldt flor. Et fornemt, velskrevet og velarrangeret nummer, der leder frem til den flotte og mere tempofulde afslutter ”Dear Loneliness Leave Me Alone”, der dog stadig er grundlagt på den stemningsfulde folktradition med dybe rødder i musikkens ældste traditioner.

Mechanical Bird er langt mere fugl end mekanisk. Det er så jordnært, organisk og ægte i sit udtryk, at det er vanskeligt at finde på lignende danske navne, der evner at levendegøre urgamle folk-traditioner i en moderne, varm og tiltrækkende kontekst. Stærkt album!

Relaterede indlæg

Facebook-kommentarer

Powered by Facebook Comments

Tilføj en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.