Mechanical Bride: Living with Ants


Teksternes blidhed og eftertænksomhed samt den diskrete instrumentering komplementerer Lauron Doss’ stemme og tilsammen fremtrylles fine og harmoniske melodier, der kendetegner hele albummet Living With Ants.

Klangrige pianotoner, hviskende trommer, diskrete klapeffekter og svævende toner af violin og klimtende guitar lægger en underfundig og magisk bund på albummet. Men Lauren Doss’ stemme står i front i lydbilledet og får lov til at vokse og fylde oven på instrumentsporet, hvilket til tider fungerer flot, men i længden bliver lidt kedeligt fordi hun ikke har de store udsving i sin stemme. Mechanical Bride er først og fremmest et singer-songwriter projekt med poetiske tekster, der fabulerer over tabte verdener, blomstrende kærlighed og magi oftest akkompagnement af piano. Og slår men lytteapparatet til, så hvisker Doss små fabler ind i ørerne og inviterer inden for i sin
eventyrverden.

Skæring fem, ”By Night”, har en næsten spoken word-kvalitet med et flot arrangement af trommer, piano og violin i introen og Doss, der taler med en dyb og blød vokal, som fortæller hun os en hemmelig historie.
Herefter glider nummeret videre over i fine harmonier med koret og en lidt mere dynamisk rytme end tidligere på albummet. Doss’ stemme svinger sig legende ind og ud af violinens klagende toner, og hun viser mere format på dette nummer end de fire første, der er mere introverte og stillestående.

Også på skæring syv, ”To the Fight”, er der større intensitet og mere tempo. Der er en større opbygning fra vers og frem til omkvæd, og nummeret har i det hele taget en mere dramatisk komposition med mere pondus. På ”Walk Into the Forrest” får vi en mere legende og jazzet version af Mechanical Bride, der inviterer ind i skoven. Men ikke en mørk og uhyggelig en af slagsen, nærmere en forårsfrisk skov fuld af lysglimt mellem bladene. Men turen ind i skoven er kun en lille hurtig én på 1:36, hvilket er lidt ærgerligt, da det er en fabulerende omgang, der nemt kunne udvikle sig yderligere over tid, men som pludseligt stopper med et lille farvel fra violinen.

Albummet starter stille og blidt, men udvikler sig over midten og mod midten med flere energiske skæringer, der trækker på inspiration fra jazzens verden og som har en mere dramatiseret opbygning, og lidt ligesom en fortælling har en begyndelse, midte og afslutning. Hvert nummer på albummet afsluttes altid pænt, og fader ikke bare ud. Lidt mere leg og improvisation ville klæde albummet, der til tider føles en anelse for kontrolleret. Med en dygtig sangskriver som Lauren Doss, ville det være flot, hvis instrumentalsiden afspejlede magien i hendes stemme og udviklede sig og gav en større følelse af improvisation
og legelyst.

Tags from the story

Skriv et svar