Mescalin, Baby: Air Air

Mescalin, Baby spiller hurtig og refrændrevet lo-fi rock uden så mange omveje og ligegyldigt daller! Det fejler som udgangspunkt slet ikke noget som helst. Overhovedet.

Selv kalder Mescalin, Baby det, de laver, for folk. Men det er, tror jeg, mest fordi forsangeren drømmer om at lyde som alle koryfærene inden for lige præcis den genre. Her tænker jeg især på Bob Dylan: den knas-tørre, rustne stemme, der lyder som om den har inhaleret samtlige støvpartikler i Mojave-ørkenen. Fedt! Men i længden bliver det hele bare lidt anstrengt, det er ikke synderligt originalt, og jeg savner noget personlighed i udtrykket.

Air Air er fyldt med gode melodier, som dog allesammen minder om noget jeg har hørt før, spillet af et band som helt sikkert kan deres kram. Og det er jo som bekendt altid et plus at folk rent faktisk kan spille og synge. Faktisk minder især første track på Air Air mig rigtig meget om hedengangne Pockets, som huserede i Danmark med en enkelt plade tilbage i 1997. Mescalin, Baby har selvfølgelig en moderne, opdateret og kødbyen-kompatibel lyd, som lyder lige dele storby-elektrisk og western-forblæst.

Problemet her er bare, at det er den samme bog med tips og tricks til en god hookline som de to bands har læst, bare med 14 års mellemrum. Og det bliver sgu en lille smule kedeligt i længden, fordi der ikke er noget som rigtig holder fast i mig, andet end coolness, der jo som bekendt er temmelig overfladisk. Og det er synd, for håndværket fejler ikke noget.

Mescalin, Baby har lavet en plade som for mig at se først og fremmest er en stiløvelse. Stiløvelser har det med at være lidt stive og kluntede i det, men det er helt tilgivet, og når de finder deres egne ben, deres egen lyd, og tør stå ved hvem de er, så tror jeg sagtens der kan komme en rigtig fantastisk plade ud af dem. De mangler bare lige at turde være sig selv i et univers, som ved gud lugter mere af Texas’ prærieland end af Sydsjælland.

Tags from the story
, ,
Written By

Skriv et svar