Mumford & Sons: Babel

Gentlemen of the road

Overskriften er en betegnelse, som engelske Mumford & Sons har givet sig selv. Mumford & Sons lyder unægtelig som et familieforetagende, men i virkeligheden er det bare en engelsk folkrock-kvartet, der nu er ude med deres andet album Babel. Debuten Sigh No More var en stor succes flere steder i verden, hvilket er en af grundene til at bandets kommende Australien-turné er stort set udsolgt, allerede inden Babel er på gaden. Marcus Mumford er gruppens stifter, og deraf det familiære navn. Efterhånden som gruppen blev mere homogen, fastholdtes navnet, fordi de fire englændere syntes, at associationen til et gammelt familieforetagende hang sammen med musikken og deres tilgang til den. Den tanke kan man som lytter sagtens genkende, når man lytter til Babel.

På debuten fik man fornemmelsen af et musikalsk kollektiv, og det formår Mumford & Sons at holde fast i på opfølgeren. Musikken har stadig en meget alsidig instrumentering, hvor de fire englændere alle mestrer flere af dem. Ingen af de fire synes undværlige og deraf associationen til et musikalsk kollektiv. Stortrommen lægger en god og catchy folk-bund under flere af numrene på Babel. Når englænderne er bedst, bliver resten af trommesættet af og til overflødigt, og med den musikalske saft og kraft Mumford & Sons lægger i musikken, formår de at skyde både energi og nerve i folkrocken.

De femten skæringer på Babel er stærke og alsidige. Marcus Mumfords vokal er som altid semihæs og karakteristisk, og er en vigtig del af musikken. Åbneren ”Babel” og den hurtige ”I Will Wait” er eksempler på den førnævnte vigtige stortromme, og bestemt også på gruppens kompetencer på banjo, mandolin og blæsere. Stærkt og sikkert følger englænderen deres vellykkede opskrift de første fem-seks skæringer, og bedst som man føler trangen til lidt afveksling, kommer den også. Og det er på denne anden del af albummet, at Mumford & Sons skuffer en smule. Lige så stærke som de er når de udfører deres velkendte rockede folklyd, lige så uopfindsomme er de, når de af og til vover sig væk fra deres sikre vej.

Pladen bliver dog aldrig dårlig. Teksterne er stærke og vedkommende, og englænderne er fire forbandet gode musikere, hvilket sikrer en høj kvalitet. Forventningerne har været enorme efter debuten, der helt uhørt (for en engelsk debuterende folkgruppe) solgte over fem millioner eksemplarer, og langt hen ad vejen fortsætter de i samme stærke spor. Produceren Markus Dravs (som også har produceret for Arcade Fire), har bibeholdt den stærke og let genkendelige lyd fra debuten, og dermed står Babel tilbage som en god toer, hvor dele af albummet dog mangler stærkere nuancer og mere slagkraft.

Tags from the story